Hass hørte til den Classe af Skuespillere, hvoraf der næsten ved ethvert Theater i Verden findes idetmindste et originalt Exemplar, begavet med visse Evner, men tilbøielig til Svulst og fnysende af Forbittrelse over formentlig Tilsidesættelse. Uddannet ved Rahbeks dramatiske Skole paa Hoftheatret, havde han haft Leilighed til at brillere i flere Characteerroller, hvoriblandt Primrose i »Landsbypræsten i Wakefield« og Jøden Baruch i »Soldaterne«, og godtgjorde et fleersidigt Talent; men det gik ham, som saa mangen Anden, at han paa det større Theater, i Nærheden af Matadorer som Frydendahl og Ryge, kom til at staac i Skygge og kun sjælden fik gode Roller, i Almindelighed kun Skurke og Forrædere. Dette gjorde Publicum mindre velvillig imod ham og gav ham Anledning til, da engang en betydeligere Rolle var tildeelt ham, Fortvivlelse at udbryde: »Nu har jeg svedt tre Skjorter igjennem i fire Akter, og ikke en Haand har rørt sig for mig!«
23. oktober 1844
En børneforestilling på Hofteatret
Periode – 1840-1849
Katalogiseringer – Erindringer
