22. februar 1902

Avisreportage

Socialdemokratiet er stærkt modstander af et moderniseret hofteater

Hr. Heides Hof-Teater.
En Hindring for Københavns Trivsel.
Som meddelt har Hr. Arkitekt Thonning udarbejdet et Projekt til Ombygningen af Hof-Teatret, og i Gaar omdeltes disse Planer til Rigsdagens Medlemmer samtidig med at det fortaltes, at Tegningerne var forelagt Kulturministeren, som havde modtaget dem med Velvilje.
Alt dette er ganske overraskende.
Som bekendt fortalte ”Berl. Tid.” for en Del Tid siden, at Fabrikejer G. A. Hagemann, Etatsraad H. N. Andersen, Etatsraad I. Glückstadtt og Etatsraad A. Heide havde planlagt en Ombygning af det gamle Hof-Teater til en Talescene for det kgl. Teater, og Bladet tilføjede, at de fire Herrer allerede havde Ministeriets Billigelse; men Meddelelsen vakte den Gang en Storm af Uvilje.
Anledningen var vel nærmest, at Hr. Heide havde været for dristig. Paa Grundlag af rent private Samtaler med enkelte Ministre redigerede han ikke én, men to officiøse Meddelelser om ”Ministeriets Billigelse” til ”Berl. Tid.” paa en Tid, da Sagen hverken havde været forelagt Konge eller Statsraadet.
Saa lagde Stilheden sig over Etatsraadernes Teaterplaner, og man hørte saa lidt til dem, at man troede dem døde og begravede, indtil de som sagt i Gaar viste sig baade i Pressen, i Rigsdagen og i Regeringen.
Vi maa derfor atter til at beskæftige os med denne Sag.
Planens Gennemførelse vil nemlig, bortset fra dens for selve Teatret uheldige Sider, være til stor Skade for København.
Forbindelsesvejene mellem den indre By og Vesterbro er utilstrækkelige, og jo mere Byen udvikler sig, desto værre bliver Tilstanden. Efter at den ny Godsbanegaard er taget i Brug, vil det snart vise sig nødvendigt, at der skaffes nye og bedre Forbindelsesveje. Men saadanne kan kun skaffes, naar der over Slotsholmen anlægges i det mindste en stor Hovedfærdselsvej og flere sideordnede Veje. Men disse hensigtsmæssige Færdselslinier umuliggøres, hvis d’Hrr. Etatsraader faar deres Plan realiseret.
Hofteatret ligger som bekendt mellem Kristiansborg Slots Ridebane og Tøjhusgade, og hvis Teatret med store Bekostninger ombygges, følger det af sig selv, at Tøjhusgade ikke kan undergaa nogen Forandring paa det Sted, hvor Teatret ligger. Men netop paa dette Sted er det nødvendigt, at Gaden udvides og i det hele undergaar en gennemgribende Forandring, ogsaa hvad Højdeforholdene angaar. Det værste er dog, at hvis Teaterbygningen skal bevares, kan det derved betragtes som givet, at Slotsruinen vil blive benyttet som Grundlag for et nyt Slot, og at dette i Aarhundreder spærrer for den eneste naturlige Forbindelsesvej mellem den indre By og de nye Dele af Vesterbro, inklusive Godsbanegaarden. Thi Hovedforbindelsesvejen mellem disse Bydele og den indre By bør netop føres ad Ny Vestergade, over Ridebanen og gennem den nuværende Slotsruin, for paa den anden Side af denne at sættes i Forbindelse med Holmens Kanal og Kongens Nytorv.
Da Regeringen i Rigsdagssamlingen 1895-96 forelagde et Lovforslag om Opførelsen af en ny Bygning for det kongelige Bibliotek, fremsatte Socialdemokratiet en Plan til en fuldstændig Omregulering af Slotsholmen. Med Hensyn til Færdselsvejene gik denne Plan ud paa følgende: Mellem Højbroplads og Stormbroen anlægges en Gade forbi Indgangen til Thorvaldsens Musæum, altsaa forbi den mod Slottet vendende Side af Musæet. Fra Holmens Kanal føres en bred beplantet Avenue gennem den nuværende Slotsruin, som selvfølgelig blev fjærnet, derpaa tværs over Ridebanen og videre ad Ny Vestergade. Hvor Tøjhusgade og Zahlkammerporten nu er anlægges ligeledes en ny Gade, og endelig anlægges en Gade gennem den gamle Kaserne ved Frederiksholms Kanal og de nuværende Ministerialbygninger, hvorved Slotsholmsgade forbindes med Rysenstensgade, der fører lige ud til Godsbanegaarden. En stor aaben og beplantet Plads anlægges omtrent hvor Ridebanen nu er, og de ovennævnte Gader saavelsom Pladsen forbindes med hinanden ved Tværgader.
Ved Gennemførelsen af denne Plan vil det uhyre Areal, som Slotsholmen udgør, kunne udnyttes paa den mest økonomiske Maade. Slotsholmen omfatter ikke mindre end ca. 27 Tønder Land eller ca. 378,000 Kvadratalen. Omkring den store Plads kunde der opføres en Rigsdagsbygning. Bygninger for det kongelige Bibliotek, Nationalmusæet, Ministerierne, Højesteret og eventuelt tillige Sø- og Handelsretten samtidig med, at Thorvaldsens Musæum, der ogsaa kom til at ligge ved Pladsen, kom langt bedre til sin Ret end nu. Foruden Grunde til de foran nævnte Bygninger blev der ved Kristiansgade udstrakte Byggegrunde til andet Brug. Dersom Staten solgte disse Grunde, vilde der herved lavt regnet kunne indvindes henimod en halv Snes Millioner Kroner.
I den paafølgende Rigsdagssamling forelagde Regeringen paany sit Lovforslag om en ny Bygning for det kongelige Bibliotek, som foresloges opført ved Kristiansgade, aabenbart paa et højst uheldigt Sted i Modsætning til den af Socialdemokratiet foreslaaede Plads. Der pressedes stærkt
paa for at faa Lovforslaget vedtaget, idet der henvistes til den nuværende Biblioteksbygnings store Brandfarlighed, og paa Grundlag heraf blev Forslaget gennemført.
Opførelsen af det kongelige Bibliotek paa den Plads, som Regeringen havde valgt dertil, skader ubetinget en fornuftig Bebyggelse af Slotsholmen. Men værre bliver det, hvis Etatsraaderne faar Lov til at ombygge Hofteatret. Bibliotekets Beliggenhed hindrer nemlig ikke Gennemførelsen af de nævnte nødvendige Færdselslinjer, om end den paa andre Omraader øver en uheldig Indflydelse.
Bibeholdelsen af Hofteatret paa den nuværende Plads vil derimod simpelthen umuliggøre Anlæget af disse Færdselslinjer, navnlig naar man med Teatrets Ombygning forbinder Tanken om Opførelsen af et nyt Slot paa Slotsruinens Grundvold. Sker dette, vil Anlæget af den store Hovedfærdselsvej nemlig aldeles ikke kunne lade sig realisere. Og de andre Forbindelsesveje vil langt fra blive som de bør være. Stormbroen er jo bygget saa smal, at den paa ingen Maade kan optage Færdsel af større Betydning, og naar Etatsraaderne nu hindrer en Udvidelse af Tøjhusgade, da er saa godt som alle Sunde lukkede. Den indre By vil aldrig faa saadanne Forbindelser med de ydre Bydele, som Byens velforstaaede Interesser ubetinget kræver. Derfor bør de fire Herrer ikke paa nogen Maade faa Lov til at gennemføre deres Plan.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Social-Demokraten, 22. februar 1902, s. 1

Læs også

23. august 1909

I et længere interview fortæller Mathilde Nielsen om sin prøve hos August Rasmussen på Hofteatret

Periode –
Emner –
Katalogiseringer –