Musikforeningens sjette Concert fandt Sted i Løverdags paa Hoftheatret. Den aabnedes med et Fragment af Weyses og Oehlenschlägers ”Ludlams Hule”. Vi vilde ønske, at Hr. Etatsraad Heiberg havde været tilstede; Han vilde da sikkert med Musikforeningens Medlemmer være blevet mindet om, at vi have en national dramatisk Componist, hvis Værker fortjente en bedre Skjæbne, end at smuldre til Støv, som deres hedengangne Mestre, og at Theatret endnu eier en Tenorist, der, skjøndt indstillet til Afsked, endnu er i Besiddelse af sin Stemmes hele Friskhed og Styrke. Concertens andet Nr. var Mendelsohns Ouverture til ”Hebriderne”, der gaves istedetfor det bebudede Claveerstykke af Hr. Haberbier, da denne Kunstner havde anmeldt Sygdomsforfald. Concerten sluttedes med Beethovens deilige Musik til Goethes ”Egmont”, saaledes som denne, ved at forbinde de enkelte Numre med Recitationer, er indrettet til Opførelse udenfor Scenen. Hvad der betydeligt forhøiede den musikalske Nydelse af dette Værk var Hr. Instructeur Nielsens mesterlige Gjengivelse af disse Recitationer, hvorved Ord og Toner traadte i den inderligste Forbindelse og kom til at udgjøre et effectfuldt Hele. Ogsaa Jfr. Lehmanns Udførelse af Claras Romancer, der af hende bleve foredragne med Ild og Følelse, bidrog væsentligt til at fremhæve Compositionens ejendommelige Præg.