Det kongelige Theater paa Hoftheatret! Det er i Grunden komisk. Hvem skulde have forudsagt for to Aar siden, da Wiehe og Høedt gjorde deres første Secession fra Nationalskuepladsen, at hele Historien saa kort efter skulde gjøre den samme Vandring? Og dog er det nu skeet, skjøndt rigtignok paa en anden Maade og af andre Grunde. Det bliver dog mindre interessant, dersom der i længere Tid skal spilles paa Hoftheatret. Bekvemmelighederne for Personalet, Paaklædningsværelser, Foyer osv. skulle være i en høist utilfredsstillende Stand; naar der er mere end et Dusin Personer i et Stykke, maae Nogle gjøre Toilette mellem Kulisserne eller midt paa Scenen. Lokalet er meget indskrænket for Publikum, hvilket Theaterkassen i en sørgelig Grad vil komme til at føle. Repertoiret maa ligeledes være stærkt begrændset; større Ting ere aldeles umulige, man maa holde sig til Lystspil og Vaudeviller med nogle Syngestykker og smaa Balletdivertissementer som Reserve. Det vil vistnok endogsaa falde vanskelig at vedligeholde et nogenlunde afvexlende og tiltrækkende Repertoire for de fem Spilleaftener, hvortil man har indskrænket sig. Det er at haabe, at denne Theatrets provisoriske Tilstand med en konstitueret Direkteur og en konstitueret Scene ikke vil vare længe.