Saisonen begyndte under Auspicier, der ikke kunde være mere lovende. Den tidligere Bestyrelse, som ialfald havde den store Feil ikke at være populair – og det heller ikke ganske med Urette – var bleven afløst af en ny, der havde alle det Ubekjendtes Tillokkelser. Den store Theaterkrise, som havde fremkaldt Secessionen til det hellige Bjerg paa Hoftheatret, var heldig løst ved Kultusministerens store Mæglertalent; som en ny Menenius Agrippa havde han atter forligt det gjenstridige Hoved, Hjerte og høire Arm med den gamle Mave, der dog alene kunde skaffe dem Næring og Styrke. Høedt, Wiehe og Nielsen vendte tilbage til det kgl. Theater, og de bragte med sig Hr. A. Rosenkilde med Frue, af hvem Scenen kunde vente sig god Tjeneste.