Hoftheatret. Det franske Skuespillerselskab, som i denne Tid giver Forestillinger paa Hoftheatret, hører ingenlunde til de bedste, og staaer i flere Henseender tilbage for de franske Selskaber, der tidligere have gjæstet Kjøbenhavn, maaskee med Undtagelse af det Selskab, der for et Par Aar siden spillede paa Vesterbro og som i Mlle de Saint-Ys havde sin bedste Perle. Ligesom hiint Selskab har det nærværende nogle ret gode Medlemmer, saasom Mad. Gustave, Dhrr. Gustave, Blom og Fougéres, men de Andre ere middelmaadige og synes enten at hidrøre fra et eller andet fransk Provindsialselskab eller fra et Boulevardtheater i Paris. Af de givne Stykker har ”Le mari á la carnpagne” væeret det bedste og syntes ret godt at svare til Selskabets Kræfter, skjøndt Hovedrollen sikkert er i feile Hænder hos Hr. Blum, der gjør Colombet til en comisk Charactcer, hvorvel denne er intet mindre end comisk og kun bliver det ved Situationerne. Det Samme kan siges om Hr. Blum i ” un monsieur et une dame”, hvor han gjør den ene af Hovedrollerne til en sand Carricatur. Flere af de givne Smaastykker, hvoraf de fleste i øvrigt ikke besidde synderlig dramatisk Værdi, ere imidlertid blevne ret godt givne, navnlig hvad Ensemblet angaaer; men dette var langtfra ikke Tilfældet med det lille Scribeske Stykke ”La héretère”, som vi ogsaa for flere Aar siden have seet paa Dansk. En mere keitet Elsker end Mr. Paulin er det vanskeligt at opdrive, og Onklen, Hr. Sénés, var alt Andet end den rige, noble, intrigante Godseier, som Forf, har teenkt sig ham. Ved Tæppets Fald hørtes ogsaa en fortjent Hyssen, og kun ved Hr. Blums burleske Cotillard i Farcen ”Le côtelette fantastigue” kunde Publicum nogenlunde forsones. Uagtet ”Le mari á la campagne” har været en af Selskabets heldigste Forestillinger, saa troe vi dog at burde fraraade det at give Stvkker som ”Une chaine” og ”Le grace e Die u”, der sandelig frembyde Vanskeligheder, som Selskabet ikke magter at beseire. Farcer og Smaavaudcviller, saasom ”Passée minuit”, ”Dagabert à l’exposition”, ”La polka” o. fl., ere den Art Stykker, som bedst egne sig for Selskabet, men ikke de Scribeske Lystspil, der fordre en Finesse i Fremstillingen, som dets Medlemmer, maaskee med Undtagelse af Hr. og Mad. Gustave, aldeles synes at mangle.