– I denne Tid producerer fig her en Professor i den saakaldte ”højere naturlige Magie, ”Hr. Hermann fra Wien, som iforgaars gav sin tredie Forestilling paa Hoftheatret, for et talrigt Publikum. Hans Konststykker udmærke sig ikke saameget ved deres Nyhed som ved Maaden, hvorpaa han udfører dem. Dette skeer med en Lethed og Sikkerhed, der vinder saameget mere Bifald, som han kun betjener sig af meget faa Apparater, hvilke ovenikjøbet synes nærmest beregnede paa at aflede Tilskuernes Opmærksomhed fra hans særdeles behændige Escamotager. – ”Den improviserede Concert”, hvori han med Munden efterligner flere bekjendte Fugles Sang blev hilset med levende Acclamation, og forlangt da capo. Scenen med Brændesangeren og den pibende Hund er en Efterligning af hvad der for omtrent 25 Aar siden i den Genre præsteredes af den berømte bugtaler Alexander fra Paris. – Forestillingen med hans clairvoyante Søn Alexander burde hellere undværes, uagtet Drengen unægtelig meget skarpsindigt opfatter Spørgsmaalene, i hvilke Svarene ligge. – ”Den orientalske Kunst at svæve i Luften hører til Gjøglernes Departement, og med sligt burde en Professor som Hr. Hermann aldrig befatte sig; men ikke destomindre er han en virkelig udmærket Konstner i sit Fag, og vi tillade os derfor at henlede Publikums Opmærksombed paa, at han iaften giver sin sidste Forestilling.