Harpenisten Hr. Sjödens Koncert igaar havde fyldt Hoftheatret i den Grad, at der endog i Orkesterrummet var anbragt Tilhørerpladser, og skjønt Koncerten varede over 2 Timer, blev Begejstringen dog ingenlunde udtømt, men blev til Gjengjæld ogsaa lønnet med et Extrannumer, nemlig det kjære, gamle ”Carneval de Venice”. løvrigt spillede Hr. Sjödén saavel nogle mindre Klavernumre, bl. A. en af Gades Akvareller, som flere større, udtrykkelig for Harpe komponerede Stykker, hvoriblandt en Koncert med Akkompagnement af Strygere af gamle Händel; og dette var et baade smukt og karakterisk Numer. Endvidere foredrog Koncertgiveren en Potpourri af norske Folkeviser, mellem hvilke den melankolske Melodi til ”I fjol gæt’ e gætin” syntes at ligge bedst for Harpens Ejendommeligheder. At Hr. Sjödén i disse forskjellige Numre viste sig som en sjelden Virtuos paa sit, nuomstunder saa sjeldne, Instrument, er det det næsten overflødigt at sige, da hans Præstationer, dengang han optraadte paa det kgl. Theater, aabenbart have bragt ham tilstrækkelig i Ry. – Han assisteredes igaar særdeles heldigt af Frøken Sanne, Hr. Bielefeldt og Hr. A. Svendsen.