Minder fra Hoftheatret.
Teaterdirktør Aug. Rasmussen fortæller!
Talescene!
Kbhvn., Tirsdag.
I Anledning af, at Folketingets Udvalg om Teaterloven har haft under Overvejelse, om ikke det gamle Hofteater mulig kunde benyttes som Talescene, har vi henvendt os til den Mand, der af alle nulevende har det mest ingaaende Kendskab til Hoftheatret, nemlig den kyndige og ansete Teaterdirektør Aug. Rasmussen, som i de sidste 25-30 Aar har benyttet Hofteatret til Forberedelse af alle sine Provinssæsoner.
– Tanken, sagde Direktøren, er i og for sig meget tiltalende, for saa vidt som der til Hofteatret knytter sig mange smukke og stolte Minder om dansk Skuespilkunst. Her har Nationalscenens største Koryfæer virket i længst forsvundne Dage. To Gange, medens Teatret paa Kongens Nytorv, har været under Ombygning, har dets Personale spillet paa Hofteatret, hvor der ikke blot er opført Skuespil, men ogsaa Operaer og Bournonville’ske Balletter. Her har Michael Wieehe, Høedt, Prof. Nielsen, Anna Nielsen, Hr og Fru Rosenkilde og andre af vore største Kunstnere virket; Kammerraad Lange kar givet Forestillinger her med et ypperligt Personale, og i andre Perioder har Hofteatret været optaget snart af Prices Pantomimer og snart af Lorinis italienske Operaselskab, ja, selv til Karnevaler har Teatret jævnlig varet benyttet.
Der er da en egen historisk Duft over denne Scene og ikke blot over selve Scenen, men ogsaa over de til Scenen knyttede Lokaler. Her findes saaledes Caroline Mathildes Værelse, hvor Dronningen efter Sigende havde det sidste Møde med Struensee umiddelbart før hans Fængsling, og mange andre Rum, hvor Fortidens Berømtheder har færdedes.
Caroline Recke-Madsen, der som Barn var ansat ved Balletten, fortalte mig en Gang, at hun og hendes smaa Kammerater i sin Tid havde varet stærkt optagne af en hemmelig Trappe, som fra et af Paaklædningsværelserne skulde føre ind til andre Dele af Slottet. Jeg har selv ofte ledt efter denne Trappe, uden at det dog har været mig muligt at finde den.
Paa denne Scene har ogsaa en Række af de mest bekendte Nutidsskuespillere i Provinsen gjort deres første Skridt paa Teaterbanen under min Ledelse, saaledes unge Stigaard, Cohn ved Aarhus Teater og mange andre.
Som sagt, Traditionen vilde i høj Grad tale for paa ny at lade den tomme Scene blive befolket af levende Mennesker; men jeg tror ikke, det ret vel lader sig gøre. Umuligt er det selvfølgelig ikke – om end med store Bekostninger – at indrette et brugeligt Teater her; jeg husker, at Teaterchefen en Gang var oppe og se paa Lokalerne med dette for Øie. Men jeg erindrer ogsaa, at Branddirektøren meget bestemt modsatte sig Tanken.
Og det kan jeg ikke fortænke ham i. Hofteatret er nemlig ganske overordentlig brandfarligt. Alle Skillerum er af Træ, beklædte med Lærred, og selv om dette naturligvis blev forandret ved en Ombygning, saa vilde det i hvert Fald blive meget vanskeligt at skaffe de nødvendige Adgangsveje. Man maa nemlig erindre, at der her er Tale om en Slotsfløj med en bestemt høit skattet Arkitektur. Her kan man ikke klistre Trapper uden paa Bygningen, saa lidt som det gaar an at hæve Taget. Dette sidste er for øvrigt en væsentlig Hindring for Tilvejebringelsen af et nogenlunde tidssvarende moderne Teater. Scenen er alt for urimelig lav, saa at Tæpperne maa rulles op ligesom et Rullegardiner, og Tilskuerpladsen, der kan rumme 600 Personer, er ligeledes temmelig lavloftet.
Det kan maaske interessere Dem at høre, sluttede Direktøren, at naar der ikke længer findes Spor af Dekorationer paa Teatret, saa skyldes det den Omstændighed, at det straks efter, at man havde ophørt at spille Komedie paa Teatret, blev opdaget, at det meste af Inventariet tilhørte Grevinde Danner. Der blev da givet Ordre til, at alt skulde være ude af Teatret inden 24 Timer, og det blev saa købt af den daværende Ejer af Vesterbros Teater, der fik det næsten gratis.
Nu er der øde og tomt ovre i det gamle Skuespilhus. Der findes kun i en Krog af Scenen en enligt Orgel, som benyttes af Skolelærerne ved deres Sommerkursus. Og jeg anser det som sagt for ganske utænkeligt, at der paa ny skulde blive Teater derovre; dertil er de lokale Forhold alt for utilfredsstillende.
K.
