Hoftheatret. Igaar Aftes havde Haabet om en sjelden Nydelse i Forbindelse med Lysten til at yde en Skjærv paa Erkjendtlighedens Altar, fyldt Hoftheatrets Bænke ved Forestillingen til Fordeel for Wexschalls Enke og Børn. Det smukke Hverv, som Hr. Bournonville uopfordret havde paataget sig, havde han opfyldt med sin sædvanlige Smag og Omhu, og hele Arrangementet vidnede om den tænkende Kunstner, mod hvem Publikum maa være saameget mere taknemmelig, som han skaffede det Lejlighed til at blive bekjendt med el Fragment af et klassisk Kunstværk, som de Fleste kun kjende efter Omtale. Det vi her hørte af Glucks ”Orpheus og Eurydice”, vidnede noksom om, hvilket Mesterværk det Hele er, og hvilket Trylleri Mesteren har vidst at frembringe ved simple Hjælpemidler. Udstyret af dette Fragment var saa godt som man paa Hoftheatret kunde vente, og selv Choristinderne havde viist deres gode Villie ved at iføre sig deres bedste Hovedsmykker, for med Eclat at vise sig i Elysium. Af de øvrige Nre. maae vi først og fremmest fremhæve Mad. Stages Udførelse af Donizettis Cavatine af ”Betty”, og vi kunne ikke nægte, at hun i høi Grad overraskede os ved sit brillante og smagfulde Foredrag. Terzetten af ”Lombardi” førtes med et fortræffeligt Ensemble af Mad. Simonsen, Dhrr. Faaborg og Schram. Udførelsen af Maurers Concertino for 4 Violiner afgav et skjønt Vidnesbyrd om Wexschalls Dygtighed som Lærer, idet hans fire Elever, Dhrr. Schram, Holm, Benthien og Carlsen med Lethed og Sikkerhed beseirede de mange Vanskeligheder, denne Composition frembyder. Ligesom der ved Indholdet af denne Forestilling var taget særdeles Hensyn til Anledningen for samme, saaledes aabnedes den ogsaa med en smuk Prolog til ”Wexschalls Minde”, der med Hjertelighed fremsagdes af Hr. Holst, og som endte med et af Hr. Bournonville arrangeret Tableau.