Italienerne paa Hoftheatret havde i Torsdags samlet fuldt Hus til første Opførelse af Flotows populære ”Martha”; men Publikum blev ikke lidt skuffet, da Forestillingen begyndte og viste sig at bestaa af – ”Lucrezia Borgia”. En lille Stump rød Plakat, i det sidste Øjeblik klistret paa Indgangsdøren, var det eneste Varsel om Forandringen, der var begrundet i den yngre Carions Hæshed, og uagtet der formentlig ingen Vanskelighed gjordes i Henseende til at give Penge igjen, var det naturligt, at kun Faa foretrak at gjøre sig selv og Andre Ulejlighed samt at vende hjem i Utide, fremfor at se ”Lucrezia”. Alle de mange Abonnenter vare jo desuden bundne, men de forekomme os rigtignok at være blevne saa ilde behandlede, at det knap skulde undre os, om de en vakker Dag gjorde Oprør, eller om de i hvert Fald vogtede sig for Abonnementets Fornyelse uden en vis Borgen for et bedre og mere afvexlende Repertoire. At den nævnte Sanger virkelig er bleven syg i det allersidste Øjeblik, anse vi for givet, da Sligt ganske vist er muligt; ellers vilde det være et stift Stykke, at der ikke fandtes Kontraplakater tidligere og paa flere Steder. Opførelsen af ”Lucrezia” frembød ikke noget særdeles Mærkeligt; Sikkerheden er naturligvis større nu end i Begyndelsen, men den hele Fremstilling er dog langtfra mønsterværdig. Den brillante Trio i anden Akt forlangtes og gaves da-capo.