16. januar 1844

Avisreportage

Den belgiske violinist Joseph Ghys (1801-1848) giver koncert på Hofteatret

Hoftheatret – Iaftes gav Violinisten Ghys, understøttet af Orchestrets Medlemmer, og under Anførsel af Hr. Concertmester Bredahl sin første Concert paa det kgl. Hoftheater. Det har ikke været uden Interesse, ikke blot for Violinspillere ex profcaso, men for Enhver, der har en nogenlunde udviklet musikalsk Sands, at iagttage de forskjellige mere eller mindre betydelige Violinvirtuoser, der i den senere Tid har gjestet Kjøbenhavn, og deres forskjellige Methoder, eller maaskee rettere Manerer at spille paa. Man kan maaskee i musikalsk Henseende ret træffende kalde den senere Tid Biolinvirtuosernes Periode (Claveervirtuoserne begynde heldigviis allerede at tabe i Antal), og man kan derfor med temmelig Sikkerhed a priori vide, at den, der under nærværende Omstændigheder har Mod til at producere sig offenlig som Violinspiller, som saadan maa besidde Egenskaber, der fortjene Publikums Opmærksomhed og Deeltagelse. I denne Forudsætning ere vi hidtil ikke blevne skuffede, og Ingen vil negte, at de forskjellige Violinspillere, der i den senere Tid have ladet sig høre her, hver paa sin Maade have været i Stand til at vække Interesse, om vi end paa den anden Side maa erkjende, at de Midler, hvorved denne vaktes, som oftest har været af den Natur, at den Interesse, de fremkaldte kun maatte blive forbigaaende. Den Konstner, der igaar fremtraadte her for første Gang, hører ikke til dem, der udelukkende stræbe efter at fremkalde den store Hobs Bifald ved musikalske Snurrepiberier eller ved en i een eller anden Retning outreret Maneer; han er en solid og dygtig Solospiller, hvis Foredrag er smukt og udtryksfuldt uden at blive affecteret eller unaturligt, og vi troe derfor, at Hr. Ghys hører til dem, hvem man vil høre med stedse stigende Interesse. Hvad der især udmærker denne Konstner er hans skjønne Tone, hans ypperlige Buestrøg, hans henrivende Piano, der selv i de svageste, næsten hendøende Toner beholder den største Klarhed og Tydelighed og Hans mageløse Staccato, hvori han ikke engang er bleven overtruffen af Ole Bull. Kunne vi dømme efter den Concert, Hr. Ghys i Aftes foredrog, indtager han ogsaa som Componist en høiere Rang end de fleste andre af Nutidens Virtuoser; især var den omtalte Concerts Andante meget smuk og Rondoen livlig og lunefuld. Til Slutningen foredrag Hr. Ghys Paganinis originale ”Carneval de Vénise”, Forbilledet for Ernsts bekjendte Composition af samme Navn. Skjøndt enkelte Smaating ikke lykkedes fuldkomment (f. Ex. Flageolettonerne), var dog Konstnerens Udførelse af denne vanskelige Composition i det Hele taget høist charakteristisk og stemmende med dens Aand. Et særdeles levende Bifald fulgte enhver af Concertgiverens Præstationer, og til Slutningen blev han under almindelig og stærk Acclamation fremkaldt. DHrr. Schram og Lindberg sang en smuk lille italiensk Duet og, i Forbindelse med DHrr. Ferslev og Sahlgreen, den yndige Qvartet at Rossinis ”Comte d’Ory”, der paa Publikums Opfordring blev sungen da Capo. Orchestrets livlige og præcise Udførelse af Dupuys Ouverture til ”Ungdom og Galskab” fremkaldte almindeligt Bifald.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Kiøbenhavnsposten, 17. januar 1844, s. 3-4

Læs også