29. september 1853

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera på Hofteatret

Italiensk Opera. Der har, som ogsaa andensteds berettet, været en Directeur for et italiensk Operaselskab heri Byen for om muligt at arrangere sig saaledes, at han kunde komme til at give Forestillinger her paa Hoftheatret; men Foretagendet skal efter Forlydende være strandet paa Hans Majestæts Kongens Uvillie; Kongens folkelige Sind er naturligviis nu ligesaalidet som forhen stemt til at bidrage til, at Aristokratiet atter faaer en Samlingsplads for deres Coterier. Det er bekjendt, at Kongen ved sin Thronbestigelse erklærede det daværende italienske Operaselskabs Directeur, at nu kunde han gierne reise, medmindre han for egen Regning kunde holde ud at blive; thi Hs. Majestæt følte sig for Sit Vedkommende aldeles ikke kaldet til at understøtte den nævnte Opera, der ene og alene havde seet sin Existens betrygget ved Christian den Ottendes rigelige Understøttelser og havde været et af de Midler, hvorved Datidens Regimente søgte at bortlede Folkets Tanker fra Politiken og overhovedet at lamme dets Interesser for, hvad der havde alvorlig Betydning for dets Vee og Vel. Den italienske Operas Tid var ude med Christian den Ottende; og det er aldeles overflødigt, at en ny Æra oprinder for en italiensk Opera i Hovedstaden!

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Østsjællandsk Avis, 29. september 1853, s. 2

Læs også