Hoftheatret.
Uvist hvorledes er det gamle Hoftheater atter kommet med i den offentlige Diskussion. Nogle vil med Vold og Magt gøre det til den meget ivrigt krævede Talescene. Andre omgaas med Planer om at lave det om til Theatermusæum. Begge Dele lyder meget nydeligt, men . . .
Til Talescene kan kan det ikke bruges. Meget muligt, at der indenfor dets Mure ved en gennemført Ombygning lod sig indrette et godt lille Theater. Men del vilde jo komme til at ligge helt upraktisk af Vejen. Ganske vist er Theaterdrift ikke en Strøgforretning. Men Beliggenheden er i hvert Tilfælde noget, man maa regne med. Og Hoftheatret findes nu engang rigtig godt gemt over Kongens Stalde. Selv naar Højesteret og Folkething rykker ind i det færdige Kongeslot, bliver det dog ikke et Strøg, som ved sin Tradition og sin iøjnefaldende Beliggenhed indprenter sig i Publikums Bevidsthed til Theaterbrug.
Rimeligvis vilde det heller ikke vække videre Tilfredshed hos nogen Part, om et fast Theater i aftenlig Drift blev kilet ind mellem Kongeslot, Rigsdag, Højesteret og Rigsarkiv. Det vilde have sine Ulemper. Men den afgørende Ulempe er selvsagt den, at Fællesdriften med Kongens Nytorv-Scenen blev vanskeliggjort eller umuliggjort. Det er maaske tvivlsomt, om det i denne Omgang lykkes at gennemføre Talesscenen i Tordenskjoldsgade (med Bro over til det gl. kongelige Theater). Men det er ganste givet, at Talescenen maa komme før eller senere, og at den skal ligge i intim Forbindelse med Opera-Theatret. Den nuværende Theaterledelse fraraader bestemt andre Arrangementer.
Med Theatermusæet staar det næppe bedre til. Der er fremkommet Forlydender om, at forskellige Rigmænd interesserer sig for Tanken og har tilsagt deres Støtte, og at der kan ventes et Andragende til Staten, om den vilde overlade dem Theatret. Det er sikkert Snak. For det første overlader Staten ikke en Del af Slotsbygningerne til private, selv om de nok saa meget er Rigmænd. Men dernæst er der ingen overvejende Rimelighed for, at nogen som helst skulde vare naiv nok til at ofre Kapitaler paa et Theatermusæum. Af alle døde Ting er Theaterminder vel nok de dødeste. Og at lave et omfattende Musæum herinde i Byen paa den Slags Støv – paa en saa anseelig Plads, som Hoftheatret indtager ved sit hele Forhold til Slottet – det vilde da vare et ganske utænkeligt Udslag af Byzantinisme.
Naturligvis kan et lille Theatermusæum have sin Kuriøsitets-Værdi og til en vis Grad sin kulturelle Interesse. Om en Længe af Tersløsegaard indrettedes til dette Brug, vilde ingen kunne have noget derimod at indvende. Lad de fortrinlige Rigmænd tage sig af den Tanke. Tersløsegaard trænger meget til Penge. Og er Holberg ikke den danske Komedies Fader? Det vilde være en hyggelig, afsides romantisk Tiltrækning for den kønne gamle Gaard. Midt i det moderne Livs Uro har et Theatermusæum ingen Mission.
Hoftheatret vil temmelig sikkert blive ombygget til Bolig for Hofmarskal eller andre af Hoffets Embedsmand, saadan som det er forudsat paa Hr. Thorvald Jørgensens vedtagne Projekt. Man kan beklage det, men de praktiske Hensyn vil i denne Sammenhæng blive afgørende, saa vidt det nu er muligt at skønne over den Sag.
Allerbedst vilde det nemlig være, om Hoftheatret fik Lov til at staa i alt væsentligt som det nu staar. Det er en af Europas ældste Scener, i sig selv en Seværdighed. I sin skrøbelige Finhed ejer det en egen Tiltrækning, som kun vilde forringes, hvis det blev fyldt op med Musæumssager. Dets falmede røde Silketapeter knitrer svagt med gamle Minder fra Oldenborgernes Tid, fra Hoffets Mascarader, fra de bevægede Struensee-Tider. Det er et Stykke Historie, der ikke burde udslettes.
Udmærket vilde det være, om det lod sig istandsætte saa vidt, at det blev brandsikkert. Som det nu ligger er det nemlig absolut uforsvarligt at anvende det til noget som helst. Det er næsten uhyggelig fængbart. Men var det ikke tænkeligt, at det blev saa vidt lavet om, at det kunne benyttes lejlighedsvis – som Prøvescene for det kgl. Theater – eller til enkelte Forestillinger af særlig Natur? Undtagelsesvis kunde det maaske paa ny komme til ære og Værdighed – som Hoftheater.
