29. november 1848

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera på Hofteatret

Italiensk Opera. Blandt de Operaer, som Besøgerne af den italienske Opera paa Hoftheatret til alle Tider gjerne have seet og hver Saison med Fornøielse have ventet, befinder sig upaatvivlelig Operaen ”Ernani”, der ikke alene tiltaler ved sine høist smukke Melodier, men som ogsa giver Sangerne riig Leilighed til at glimre. Denne Tilbøielighed hos Publikum aabenbarede sig ogsaa i Onsdags i Hoftheatret ved det godt besatte Huus, men man ventede jo desuden en ualmindelig Nydelse, idet Castellan jo skulde udføre Ernanis Parti. Og Forventningen blev ikke skuffet; Vi have aldrig hørt Partiet synges saaledes, saa henrivende smukt; og vare vi ikke allerede overtydede derom ved hans Debut som Elvino i ”Sonnambula”, saa maa maatte hans Optræden som Ernani noksom bevise, at Castellan er en Tenorist, der vilde være en Prydelse selv for de bedste Theatre i Europa. I Onsdags gjorde vi Bekjendtskab med et nyt Medlem af Personalet, Bassisten Scapini, der ogsaa maa betragtes som en særdeles god Acquistion. Hans Stemme er af et meget stort Omfang og kraftig især med Hensyn til de dybe Toner, derhos er han i Besiddelse af en god Skole og hans Spil vidner om Tænksomhed og megen Routine; som Don Silva lod han os derfor ingenlunde savne Torre, hvem han endogsaa ved enkelte Leiligheder overgik. Mad. Ricci sang som sædvanltgt sit Parti godt; det forekommer os, at hendes Stemme er noget friskere og bøieligere end i sidste Saison. Baritonisten Guicchardi, som gav Carl den Femte, gav dette Parti langt mandigere og værdigere end Vajro, i hvem man kun saae den sentimentale Elsker; Skade kun, at hans Stemme var noget belagt, hvilket især var mærkeligt i Partiets erotiske Deel. Choret lod endeel tilbage at ønske, hvilket imidlertid er meget undskyldeligt, da Selskabet kun har havt sex Dage til Operaens Indstudering.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Flyveposten, 1. december 1848, s. 2

Læs også