21. januar 1879

Avisreportage

Krigerfondens basar på Hofteatret

Krigerfondets Basar paa Hoftheatret, der aabnedes i Tirsdag og vedvarer indtil den 27de ds. hver Aften fra Kl. 5 til 10, har, navnlig i de to sidste Dage, været stærkt besøgt, hvilket Formaalet og Arrangementet ogsaa fortjener. Theatrets Forsal er dekoreret med Vaaben, Buster og en koloreret Afbildning af Bissens Landsoldat. Tilskuersalen er ligeledes smykket med krigerske Emblemer, saasom Skjolde med Mærkedage fra de to sidste Krige. Boutikerne ere anbragte paa begge Sider af Salen, og der er et stort Udvalg af allehaande baade Brugs- og Luxusgjenstande, men Salget synes ikke ganske at staa i Forhold til det stærke Besøg. Hvad der sikkert øver og vil vedblive at øve stærk Tiltrækning, er den udmærkede Underholdning, som Basaren hver Aften yder. Blandt de Assisterende er der flere af de mest fremragende af det kongl. Theaters Opera- og Balletpersonale, bekjendte Musikere, ligesom ogsaa det gymnastiske Instituts Præstationer fortjene at fremhæves.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Fædrelandet, 24. januar 1879, s. 2

Læs også