5. februar 1845

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera på Hofteatret

Hoftheatret. (Meddeelt). Endelig kom Rossinis herlige Opera ”Tancredi” til Opførelse, og det var vel med Rette, at vi ventede os en sand musicalsk Nydelse af denne Opera, hvormed den store Mester begrundede sin europæiske Berømthed. Desværre var dette ingenlunde Tilfældet, thi ved dens første Opførelse sidstafvigte Onsdag blev med de betydelige Kræfter, som iaar staae den italienske Opera til Disposition, ingenlunde præsteret hvad man kunde have ventet. Flere af Sangerne vare usikkre i deres Partier, eiheller bleve Melodierne correct givne, især af Sangerinden Mlle Bertrandi hyppigt forøget med affecterede Tilsætninger, som ofte bidroge til at man næppe mere gjenkjendte samme, men endmere blev den uhyggelige Stemning blandt Publicum forøget med de ubehagelige Optrin, som fandt Sted med Sangerinden, Madam Forconis Optræden som Amenaide, idet det nemlig syntes, som om et Parti havde bestemt at udhysse hende, hvilket det, den heftige Opposition og det ofte stormende Bifald uagtet, som hendes Velyndere paa den anden Side yttrede, ogsaa temmeligt godt satte igjennem. – Vi indrømme ganske, at Amenaides Parti var meget for høit for Mad. Forconi og at hun, umuligt kunde udføre det troe efter Texten til Publicums Tilfredshed, men vi erindre os saa ofte at have været Vidne til hendes effectfulde, i høi Grad dramatiske Foredrag, at vi ikke uden Mishag saae hende undergaae en Revselse, som hun ingenlunde fortjente. Vi kjende meget vel det Rygte som circulerer imellem det italienske Theaterpersonale og som endog har udbredt sig iblandt flere Kredse udenfor Scenen, at hun paa et høiere Sted skulde have anholdt om Rollen; et saa urimeligt Rygte, kunne vi imidlertid, underrettet fra en paalidelig Kilde, ei alene paa det bestemteste modsige, men Usandheden deri fremgaaer endog deraf, at hun paa det bestemteste har frabedet sig Rollen, paa Grund af, at hun selv følte, ei paa en tilfredsstillende Maade at kunne udføre den, hvortil hun dog ifølge sin Contract blev nødsaget. Hvis var nu Skylden? Paa hvem faldt Bebrejdelsen? Vi skjønne ei rettere end paa Directeuren. – Vi kjende ikke Hr. Torres Motiver for denne hans Fremgangsmaade; men saameget er afgjort, at han ikke burde have fordærvet Publicum en Kunstnydelse, det med Føie kunde fordre, ved at overgive en Sangerinde en Rolle, som han veed hun ikke voxen, og hvilket navnlig fremgaaer deraf, at Partiet er blevet i høi Grad beskaaret. Dersom Tancredi derfor bliver henlagt, hvilket er at formode, saa bærer alene Directeuren Skylden herfor, ingenlunde Mad. Forconi, hvis Yndest hos Publicum vi haabe ikke er svækket.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Flyveposten, 14. februar 1845, s. 2

Læs også