Alexander Dreyschocks Concert paa Hoftheatret i Løverdags blev, uagtet de forhøiede Priser, givet for en meget talrig Tilhørerkreds, hvilken Kunstneren med hvert nyt Nr. henrev til større Beundring. Af alle de Claveervirtuoser, man hidtil har hørt hos os, er der kun to, man kan sammenligne Dreyschock med, Liszt og Thalberg. Uden at ligne Nogen af dem, forener han Begges Fortrin. Liszts forbavsende Technik og Kraft og Thalbergs Smag og Elegance. Det er vel ikke muligt at tænke sig en Beethovensk Sonate foredraget med et sandere og ædlere Udtryk end Dreyschocks, ligesom paa den anden Side den Virkning, han veed at frembringe i sine Compositioner, grændse til det Utrolige. Hr. Dreyschock blev efter hvert Nr. fremkaldt og modtaget med stormende Applaus og han viste sin Taknemmelighed ved hvergang at fortrylle sine Tilhørere med et nyt Nr. Frøken Kieler, der havde paataget sig det utaknemmelige Hverv at udfylde de for Kunstneren nødvendige Hvilepunkter med et Par Sangnumere, vandt fortjent Bifald, skjøndt Valget af det sidste af de foredragne Nr., de bekjendte Rodeske Variationer, næppe kunde kaldes heldigt.