11. maj 1847

Avisreportage

Underholdning på Hofteatret

Jfr. Fjeldsteds Aftenunderholdning paa Hoftheatret, hvori Violoncellisten Kellermann for første Gang optraadte efter sin Tilbagekomst fra Udlandet, blev givet for aldeles fuldt Huus. Hr. Kellermanns Fortrin som Virtuos, et følelsesfuldt Foredrag og en forbausende Færdighed, ere saa bekjendte, at det er overflødigt at henlede Opmærksomheden derpaa. Skade kun, at han ikke i Valget af sine Concertnumere lægger den samme Smag for Dagen, som i disses Udførelse. Med Undtagelse af den smukke Rombergske Adagio og Romancen af Lachner med obligat Violoncel, foredrog han ved denne Leilighed kun et Par i musikalsk Henseende aldeles værdiløse Compositioner. Jfr. Fjeldsted gjorde Publikum bekjendt med en meget smuk og livfuld Pas de deux af Balletten le diable à quatre”, som udførtes til den høieste Grad af Fuldkommenhed af hende og Hr. Balletmester Bournonville. Med Vocalnummere assisterede Jfr. Bergnehr og d’Hrr. Faaborg, Hansen og Schram, der alle havde været ligesaa heldige i Valget, som i Udførelsen af de foredragne Nummere. Concerten dirigeredes af Hr. Repetieur Paulli.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Flyveposten, 14. maj 1847, s. 2

Læs også