Italiensk Opera. ”Lucretia Borgia”, som første Gang i Aar opførtes i Søndags, blev i det Hele taget godt udført. Mad. Ricci sang sit Parti meget smukt og bedre end de fleste af sine Forgængerindere. Hr. Ciaffei lod ikke synderligt savne Rossi; især tog hans smukke Stemme sig fortræffeligt ud i den herlige Terzet, der paa Forlangende gaves da capo. At Hr. Ciaffei imidlertid atter outrerede sit Spil paa en for Tilskuerne høist ubehagelig Maade, behøve vi næppe at anføre; denne Outreren er bleven ham til en anden Natur, og vi ere komne til den Erkjendelse, at han næppe vilde kunne synge som han gjør, dersom han ikke tillige skjød de Bugter og gjorde de Fagter, der stundom lade ønske at han vilde synge bag et Tæppe. Hr. Nap. Torre var fortræffeligt ved Stemme, og han sang sit Parti med al den sjeldne Styrke og Kraft, som altid har udmærket hans Alfonso. Mad. Torre, der første Gang gav Orsinis Parti, kunde ikke beseire sin Forlegenhed; dog foredrog hun sit Sangparti meget tilfredsstillende og erhvervede sig fortjent Bifald. – Trods Casinos Aabning var Theatret dog ret godt besøgt.