– Italiensk Opera. I Aftes gik ”Attila” for første Gang i denne Saison, over Scenen. Denne Opera som ifjor var Publikums Yndlingsstykke, blev denne Gang modtaget med temmelig Lunkenhed, og vil neppe iaar blive noget Kassestykke. Grunden maa sikkert søges i Rollebesætningen, som lader meget tilbage at ønske. Mad. Ricci var ikke ret disponeret og savnede noget af den Sikkerhed og Fasthed, saavel fra Spillets som Sangens Side, der ifjor udmærkede denne Sangerinde i samme Rolle. Hr. Ciaffei, kunde her ikke maale sig med sin Forgænger ifjor, Vietti, saameget mere som den Stemme la grippe endnu ikke har forladt ham, og han sang derfor sit Parti mindre tilfredsstillende, ja den huserede endydermere saa slemt med ham i fjerde Act, at han syntes at synge i Vildelse, i det mindste troe vi ikke at Verdi nogensinde har skrevet en saadan Cadance som den Hr. C. opvartede med. Hans Spil er som sædvanlig frygteligt maniereret, men synes i denne Rolle at overskride alle Grændser. Attilas Parti, som var en af R. Torres bedste Roller, er blevet tildeelt Hr. Della Santa, som, skjøndt han ikke er i Stand til at løse Opgaven tilfredsstillende og det af en meget naturlig Aarsag, nemlig den, at Attilas Parti er skreven for en dyb Bas, hvorimod Della Santa er en høi Bariton. Dette er dog nærmest et Misgreb af Directionen, der uddeler Partierne, og bør ikke lægges Hr. Della Santa til Last, der paa sit rette Gebeet er en meget duelig Sanger. Orchestret gjorde, under Hr. Capelmester Marianis Anførsel sine Sager saa godt, at det fortjener særlig at omtales.
Læs også
28. april 1914
Axel Grandjean mindes de sidste forestillinger på Hofteatret
Periode – 1910-1919
Katalogiseringer – Erindringer
5. marts 1816
Fest for balletmester Vincenzo Galeotti på hans 83 års fødselsdag
Periode – 1810-1819
Katalogiseringer – Erindringer