23. oktober 1871

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera på Hofteatret

– Italiensk Opera. Iforgaars Aftes opførtes for første Gang ”Barberen i Sevilla”, som vandt meget levende og velfortjent Bifald. Det er altid morsomt at se og høre dette sprudlende Værk og desuden har det en ikke ringe Interesse at gjøre Bekjendtskab med den i Italien, Frankrig osv. traditionelle Opfattelse og Gjengivelse af denne Opera, som Kræfter af første Rang i over et halvt Aarhundrede have arbejdet paa. Dette forekommer os at være det Værdifuldeste ved den Fremstilling af ”Barberen”, som nu gives paa Hoftheatret. Enkeltvis præstere de Rollehavende Meget, som kunde fremhæves med Ros, ved Siden af Et og Andet, der er mindre heldigt. I det Hele gjøre de dog deres Sager med Dygtighed og vistnok med flere Dyder end Lyder. Men hvad enten man nu vil finde Udførelsen lidt mere eller lidt mindre god, saa er det uimodsigeligt, at der i Maaden, hvorpå den synges og spilles, altsaa i den musikalsk-dramatiske Konst, findes en Udarbejdelse, en Nuancering, en Benyttelse af dette eller hint Motiv i Musiken eller i Situationen – som det er dobbelt underholdende at blive kjendt med naar Lære-Æmnet er saa fortrinligt et Værk som Rossinis ”Barberen i Sevilla”.

– a.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Fædrelandet, 25. oktober 1871, s. 2

Læs også