Hvor Struensee og Dronningen mødtes.
Hof-Teateret paa Kristiansborg.
Kjøbenhavn.
Det gamle Hofteater er vel den interessanteste af de Hemmeligheder, Kristiansborg Slot gemmer. Det ligger der midt i Byens Larm som et kønt og ejendommeligt Minde om en svunden Tid, da Menneskene maaske var større end nu, hvor de levede og led mere intensivt end i 1909. For nogle Aar siden fulgtes jeg en Sommerdag med Mylius-Erichsen over Slottets Ridebane. Han pegede op mod de støvede Ruder over Ridehusets Østlige Fløj: ”Der ligger det gamle Hofteater. Hvis jeg var en stor Digter, vilde jeg skrive en stor Bog om det…”
Ja, der kunde skrives en Bog om det gamle Hofteater. En Bog om de store Lidenskabers Tid, og hvori en Dronning og en stor Statsmand spillede Hovedrollerne.
… En gammel, slidt Vindeltrappe fører op til Hofteaterets Tilskuerrum. Det er ikke smukt mere, og en moderne Teatergænger vilde maaske rynke paa Næsen ved Tanken om, at der har været spillet Komedie i delte uhyggelige, lave Rum, der nu tjener som Oplagsplads for gamle Møbler og Skrammel fra de kongelige Slotte. Men hvis denne moderne Teatergænger havde en Smule Fantasi, saa vilde han se det slidte, mørkerøde Fløjl paa Logekanten heles, han vilde se Lysene blafre i Stagerne langs Væggene og mærke den tørre Duft af Pudderet fra de hvide Halse og Allongeparykker.
Hele Salen vilde blive levende. Paa Gulvet de gyldne Rokokkostole, de sirlige Kavallerer fra Caroline Mathildes Hof, de skønne og dydsirede Damer fra den glade Dronnings Hofstab. En Summen stiger op fra dette Parket af Elskov og Flirt, hvis smigrende og vovende Ord hviskes bag den lille Elfenbensvifte. I en Loge sidder den sindssyge Konge ved Siden af sin livsglade skønne Dronning. Og bag ved dem Struensee, der bøjer sig ned over Dronningens Hals ….
Og hvis denne moderne Teatergænger vil gaa ind gennem den lille Dør, der fører ind til Scenen, og videre en Trappe op, vil han befinde sig i et lille, firkantet Værelse uden Vinduere eller Lys af nogen Art. Det var i sin Tid Caroline Mathildes Paaklædningsværelse, og her mødtes Struensee med sin kongelige Elskerinde. Der sidder Rester af de røde Silketapeter paa Væggene, og i et Hjørne hænger et mægtigt Pillespejl, hvis Flade er snavset og mat. Men Tapetet har engang været gyldent og blankt, og det støvede Gulv dækket med bløde Tæpper. Og det gamle Spejl har genspejlet Caroline Mathildes skønne Træk og maaske Skyggen af hendes Elsker, naar han sneg sig ud af Døren. Og her blev Struensee arresteret om Natten under Hofmaskeraden…
Ja, Kristiansborg kan fortælle baade om de døde og de levende.
