Kl. 10 aabnes Billetsalget til de Forestillinger, som i en nær Fremtid vil gaa over Scenen paa det gamle Hofteater paa Kristiansborg Slot.
Det er just ikke for Smaafolk at komme med her; thi Billetterne koster 15 Kr. Stykket, ja, der er endog nogle enkelte, som kommer op paa 25; men saa faar man ogaa Lov til at sidde i Kong Frederik VII’s Loge!
Der maa ikke finde nogen Spekulation i Billetter Sted, siges der, og af den Grund kan ingen enkelt Person faa mere end – 10 Billetter!
Som om det skulde kunne hjælpe! Næh, saa maa Arrangørerne være mere naive, end de har Lov til.
Vi tør nemlig garantere for, at har der været spekuleret noget Sted i Billetter, saa vil Rekorden blive sat her.
Naar Klokken er 12 i Dag staa i Billetterne sikkert i det dobbelte.
Brems.