– Paa Tirsdag tager Krigerfondens Bazar paa Hofteatret sin Begyndelse og skal mindst vare Ugen ud. Festkomiteen har udfoldet stor Energi og har omtrent bragt det dertil, at der hver Aften bliver nye Overraskelser for Publikum. Den har imidlertid ogsaa haft det Held, at den næppe har henvendt sig forgjæves noget Sted om Assistance, men at baade Avtoriteter og Private, Kunstnere, Studenter osv. med Beredvillighed har lovet at ville støtte Sagen paa bedste Maade. Blandt de ”Mærkværdigheder”, der vil blive vist Publikum, er bl. a. Exemplarer af danske Uniformer, som ikke længer kjendes og som skal bæres af forskjellige Personer. Man vil derved komme til at saa vel Lansenerer som Hestgarden, gamle Borgere, Livjægere osv. Den Udstilling vil blive lidt maskeradeagtig, men dog ganske interessant i historisk Henseende.
20. januar 1879
Avisreportage
Krigerfondens basar på Hofteatret
Perioder
Emner
Katalogisering
Forlæg
Aarhus Amtstidende, 20. januar 1879, s. 2
Læs også
1. september 1855
Vilhelm Bergsøe mindes sæsonen 1855-1856
Periode – 1850-1859
Katalogiseringer – Erindringer