9. marts 1846

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera på Hofteatret

”Kbhavnsposten” har i Mandags saa letsindigen sat sit Liv paa et Tærningkast, at den i det Mindste i een Henseende har slaaet sig selv reent ihjel. Den endte nemlig sit Angreb paa Italiensk Opera med at henvise Alle og Enhver til Hof-Theatret, hvis totale Mangel paa Publicum bogstaveligt skulde vise, ”at Italiensk Opera intet Publicum har.” Men o Skjæbne! til den allerførste Forestilling efter Henviisningen var Hoftheatret saa fuldt som det kunde være, og Udførelsen af ”Ernani” var heelt igjennem saa fortrinlig og i saa decideret Grad Gjenstand for Publicums Bifald, at vi haabe for Italienerne og frygte for ”Kbhavnsposten”, at denne Opera vil blive et afgjørende Beviis paa, hvad Nydelse og Glæde den Italienske Opera er istand til at yde Publicum.

(Aftbl.)

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 9. marts 1846, s. 2

Læs også