Mlle Christianis Concert paa Hoftheatret igaar Aftes var nogenlunde godt besøgt, dog langtfra saa godt som hendes første Concert. Men dette var at vente. Hos Mlle Christiani er det mere hendes Personlighed, det Nye i en Dames Optræden som Virtuosinde paa den vanskelige uqvindelige Violoncel, end vel egentlig Forventningen om noget Mesterskab, der skal vække Interessen. Er Nysgjærrigheden tilfredsstillet, er Nyheden ikke mere ny, saa kan næppe her i Kjøbenhavn ventes noget talrigt Auditorium, naturligviis i den Forudsætning, at intet stort musikalsk Udbytte kan ventes. – Af de af Mlle Christiani foredragne Nr. tiltalte os især Schuberts Ständchen og ”la Musette”, der ligesom synes at være componeret for hende, da det Cantabile heri er det dominerende. Ligesom hun i sit Foredrag af disse Compositioner lagde dyb Følelse for Dagen, saaledes viste hun ogsaa ved sin Sang paa Instrumentet, at Andanten er det, som man helst maa høre hende i. Mlle Thoma, der assisterede Concertgiverinden, er i Besiddelse af en tækkelig, men temmelig spæd Altstemme, hvormed hun ikke vidste at tiltale Publikum synderligt; eiheller vare de tvende Dilettanter, der lode sig høre paa Fortepiano, istand til at frembringe noget Indtryk, hvilket vel laae i det uheldige Valg af den vanskelige Composition, som maa udføres af sande Virtuoser, naar den skal behage. Derimod var Hr. Albrechts Udførelse af Rungs smukke Romancer uimodsigelig et Glandspunkt ved Siden af den Dilettantisme, som denne Concert var saa riig paa.