Hof-Theatret. Ungkarl og Ægtemand, Lystspil i 2 Acter. Dette Stykke, der nu 4 Gange er givet for fuldt Huus, hører afgjort til de morsomste Lystspil, der ere opførte paa Hof-Theatret. Charactererne ere sande og naturlige, Situationerne i høi Grad ironiske. Dialogen heelt igjennem underholdende og hele Stykket saa fuldt af elskværdigt Lune og Munterhed, at Publicum overværer Opførelsen under uafbrudt Latter. De fleste Anmeldere have naturligviis ogsaa ved dette Stykke savnet den saa meget yndede Grundighed og Dybde, endskjøndt de maa indrømme, at Stykket har mange fortræffelige Sider, og at Udførelsen er saa fortrinlig, at de aldrig have seet en Forestilling gaae med mere Liv, Afrundethed og Sammenspil.
Naar Anmælderen i “Avertissementstidenden” beklager, at Situationerne ere noget eensformige, da havde han vistnok viist sig som en snildere Kritiker, om han havde bemærket, at uagtet Hovedsituationen gjentaages 3 Gange. er det dog saa langt fra at Virkningen svækkes ved denne Gjentagelse, at den egentlige comiske Effect først derved ret kommer frem; og naar den samme ærede Anmælder fortæller, at Stykket egentlig er ude med første Act, da maa man beklage, at han saa ganske har misforstaaet Stykkets Pointe, der netop ligger i anden Act.
D’Hrr. Høedts og Rosenkildes Udførelse af Hovedrollerne høre til noget af det Bedste, vi endnu have seet disse Kunstnere præstere, og Hr. Wiehe som Duomnteil bidrog ikke Lidet til det Heles Sammenhold. Hr. A. Nielsens morsomme Udførelse af Polydore Vandeneuils Rolle viste ikke alene at han er i Besiddelse af comisk Talent, men ogsaa at han arbeider flittigt paa dets Udvikling. Af Damerne maa vi især fremhæve Mad. Rosenkilde, der som sædvanligt viste sig som Hof-Theatrets Primadonna.
A.S.
