– I Onsdags gaves ”Figaros Giftermaal” anden Gang paa Hoftheatret, og imorgen skal det gives sidste Gang. Vi kunne ikke noksom anbefale Publicum, eller, efter Professor Heiberg, Folket, at besøge denne Forestilling, og det ikke saameget, fordi den afgiver en interessant Prøve paa, hvilke Kræfter Theatret er i Besiddelse af, men fornemmelig fordi den er livlig og underholdende og forskaffer Enhver, der har Følelse for Musik, en Nydelse, der baade er for Øieblikket og kan gjemmes i en behagelig og en gavnlig Erindring. Figaros Giftermaal er en Opera, der ikke blot tolereres af begge Partier, men til hvilken man altid vender tilbage med Fornøielse, naar man er træt af at kæmpe, det være sig for at forsvare sig i Besiddelsen af den moderne Musiks henrivende Melodier, eller for at beskytte den lærde Musiks aristokratiske Forstandsninger. Den Udførelse, som ved de 2de givne Forestillinger er bleven denne Opera til Deel, er saa god, at vi Alle, saa Mange som vi ere, der fra tidligere Opførelser bave Figaros Giftermaal i kjær Erindring, dog her faae Øinene og Ørene og Hjertet opladt for Et og Andet, som hører baade til det Nye og til det Gode; og vi skulde meget feile, om ikke disse Forestillinger bebude os en snarlig Forløsning af den uheldige Tingenes Tilstand, hvorunder vor Opera en Tidlang bar lidt, og som væsenlig bar bidraget til, at adsplitte de allerede svækkede Kræfter baade hos Theater og Publicum, og bringe Dissenser tilorde, der i Grunden have liden Realitet.