Hoftheatret. Igaar Aftes opførte det italienske Operaselskab for første Gang i denne Saison Donizettis smukke Opera ”Lucrecia Borgia”. Det sædvanlige Publicum, som i flere Aar har været Italienerne troe, besøgte sikkert igaar Aftes Operaen med svage Forventninger; det mindede sig Rossi som Gennaro og var sikkert i den Mening, at Benedetti langtfra vilde komme ham nær; men det blev skuffet paa en særdeles behagelig Maade, Hr. Benedetti sang saa smukt som vi endnu aldrig have hørt ham, og i den deilige Terzet og Finale i 2den Act gjorde hans bløde, sjælfulde Toner et Indtryk, som vanskelig lader sig glemme. Mad. Forconi og Hr. Nap. Torre var særdeles godt ved Stemme, og især henrev den Første ved sit fortræffelige Spil, der i Slutningsscenen med den døende Gennaro var dybt rystende. Orsinos Parti, som vi forhen have seet i Hænderne paa forskjellige Damer, hvoriblandt sidste Aar Mlle. Tantalora, sørgelig Ihukommelse, gaves igaar af Mlle. Bertrandi, som ret viste, hvad der kunde gjøres af denne Rolle. Den af hende mesterligt foredragne Drikkesang i tredie Act, som blev ledsaget af et ypperligt Spil, skaffede hende Publicums stormende Bifald. Underligt er det, at Hr. Paltrinieri ikke overtager det Parti, som Hr. Zopegni jammerligt udførte; vel er det et Tenorparti, men det kunde sikkert let transponeres og Hr. Paltrinieri tabte vist Intet af sin Værdighed ved at paatage sig denne underordnede Rolle, hvorved han vilde bidrage til et godt Ensemble, som nu fordærves ved Hr. Zopegnis Dilletantmæssighed.