28. november 1845

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera med debutanter på Hofteatret

Hoftheatret. I den nye Opera ”Corrado d’Altamura” af Ricci, som gaves i Fredags Aftes af det italienske Operaselskab, havde Publikum Leilighed til at gjøre sig bekjendt med fire Medlemmer af det nye Personale. Contraalten Mlle Bendini er uden Sammenligning den bedste af hele det nye Personale, og forener med en meget smuk Stemme, der især i Dybden er overordentlig behagelig, en musikalsk Uddannelse og Sikkerhed, som man sjeldent finder forenet hos Italienere. I Figurer har hun megen Færdighed og mærkelig er den Lethed, hvormed hun tager de vanskeligste Passager. Hertil kommer, at hun besidder et ikke ringe dramatisk Talent, og da hendes Personlighed er meget smuk, er det at vente, at hun vil blive Publikums Yndling, hvilket allerede viste sig ved hendes første Optræden, idet hun tvende Gange fremkaldtes under et stormende Applaus. Prima-Donnaen Mlle Tavola er i Besiddelse af en smuk og behagelig Sopran; men hun er Debutantinde (hvilket sikkert for hendes egen Skyld burde have væet bemærket), og den med en første Optræden uadskillelige Frygt, som vi haabe hun vil have overvunden ved den næste Forestilling, indvirkede uheldigt paa Hendes Spil og Sange. Tenoristen, Hr. Pagliani, synes ligeledes at kunne blive meget brugbar, naar ogsaa han har overvundet den Frygt, som tydeligt aabenbarede sig hos ham. Hans Stemme er stærk og kraftig, men endnu noget raa og trænger til Uddannelse. I Hr. Piberi havde man Leilighed til at lære en Bassist at kjende, hvis Mage man saavel med Hensyn til Stemme som til Spil vel næppe her har seet idetmindste hos os, og vi maae tilstaae, at der hører en høi Grad af Uforskammethed til at producere sig paa denne Maade for et dannet Publikum. At Signor Piberi blev udseet og udhysset var kun en fortjent Straf; som vi erfare vil han ikke mere optræde, og hansRolle i ”Corrado”, som atter gives paa Onsdag, vil overtages af Hr. Vincenzo Torre. Operaen selv er i Enkelthederne ret smuk, men riig paa Reminiscentser af andre italienske Operaer, saaledes forekom Finalen i anden Act os aldeles at tilhøre Donizetti, der iøvrigt desuden har maattet levere sin Tribut til Operaen, idet Mlle Bendinis indlagte Cavatine i første Act tilhører hans ”Maria Padilla.”

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Flyveposten, 1. december 1845, s. 2

Læs også