Hoftheatret. I Operaen ”Corrado d’AItamura” havde Hr. Vincenzo Torre igaar Aftes overtaget Corrados Parti, i hvilket den fameuse Bassist Piberi ved denne Operas første Opførelse var bleven udhysset. Deels derved og deels fordi Størstedelen af det øvrige Personale havde erhvervet fig en større Sikkerhed, viste Operaen sig i en ganske anden Skikkelse, og man skulde næsten fristes til at troe, at det var en ganske ny, som førtes frem for Publikum. Mlle Bendini var ganske fortræffeligt ved Stemme, og sjelden er den Frihed, ja, man kan sige den Elegants, hvormed hun bevæger sig paa Scenen. Jo mere Sikkerhed Mlle Tavola erhverver sig paa Theatret, desto mere synes hun at erhverve sig Publikums Yndest. Hendes Stemme er høist behagelig og tiltalende og fattes ei heller Omfang, skjøndt hun ikke er nogen Coloratursangerinde; desuden er der noget høist Beskedent i hendes Fremtræden, som maa indtage for hende, og vi troe med Grund at kunne stille hende det Prognosticon, at hun ved flittig Studium vil bringe det til noget Stort. Hr. Vincenzo Torre sang sit Parti ganske fortræffeligt, men ønskeligt var det, at han i kombinerede Nummere modererede lidt sin Stemme, der ved sin Styrke og Kraft let dominerer de andre. Hr. Pagliani synes endnu ikke at kunne betæmme en Debutants Frygt ligeoverfor Publikum, dette giver hans Holdning noget høist Usikkert, hvorimod han sang sit Parti, navnlig i Iste Act, bedre end det var Tilfældet de foregaaende Gange. Om selve Operaen kunne vi ikke fælde nogen meget forskjellig Dom end ved den første Opførelse; den har nogle enkelte Skjønheder, som dog aldrig kunne bære den.