Hoftheatret. Den første Forestilling af Donizettis smukke Opera ”Linda di Chamounix” i Fredags Aftes maa ansees som en af det italienske Operaselskabs heldigere, naar vi skulde dømme efter Totalindtrykket. Vilde vi derimod indlade os paa Enkelthederne og gaae i Detail ved Bedømmelsen, da vilde vi have Forskjelligt ar udsætte. Saaledes gik den første Act langtfra saa godt som det nogensinde har været Tilfældet forrige Aar, hvilket imidlertid vistnok maa tilskrives Usikkerhed i Forening med Ængstelighed hos Mlle Leon og Hr. Pellegrini, medens de tvende sidste Acter paa enkelte Smaating nær saavel fra Sangens som fra Spillets Side gik særdeles godt. Mlle Leon er en meget valker Linda, sit trættende Parti i anden Act sang hun lige til den sidste Node med en sjelden Kraft, og vi have bemærket, at hendes Stemme vinder jo mere hun kommer i Varme. I første Act var Hr. Pellegrini som Carlo temmelig uheldig, men senere udfoldede hans klangfulde, smukke Tenor sig paa en saa skjøn Maade, at han paa flere Steder, som f. Ex. i Duetten i 2den Act gjorde formelig Furore. Som Pierotto erhvervede Mlle Bendini sig fortjent Bifald, Romancen udenfor Scenen sang hun især overordentligt smuk, og af stor Virkning var derved navnlig den Maade, hvorpaa hun lod Stemmen hendøe. Hr. Mazzotti som Marquien stod i flere Henseender langt over sin Forgænger, idet han ikke alene sang sit Parti med megen Smag, men ogsaa lagde et ualmindeligt Humor for Dagen, som f. Ex. i Duetten med Linda i anden Act. Brødrene Torres fortræffelige Udførelse af deres Partier er altfor bekjendt til at trænge til videre Omtale; dog vilde vi ønske, at Hr. Vincenzo Torre tegnede med lidt mindre grelle Farver, som f. Ex. i Forbandelsesscenen i anden Act. Mlle Emmi og Hr. Perez sang deres Smaapartier upaaklagelig, navnlig viste den første at være i Besiddelse af en ret velklingende Sopran. Chorene lode endeel tilbage at ønske, hvilket imidlertid nok vil rette sig ved en næste Forestilling.