Italien Opera. Operaen ”Linda di Chamounix” gaves i Onsdags Aftes første Gang for ikke synderligt godt Huus. Dette er et ikke ringe Tegn paa at den skjæbnesvangre Tid er nær forhaanden, da Tanken om Fædrelandets Fare vil flyde alle underordnede Interesser tilside, og Tragten efter Kunstnydelser svinde for Tidens høie Alvor; var denne Tid ikke saa nærforhaanden, da vilde den første Opførelse af den nævnte Opera, der altid har hørt til Yndlingsstykkerne paa Hoftheatret, vistnok have samlet et talrigt Publikum. – Hvad Udførelsen angaaer, saa maa den i det Hele ansees for vellykket; navnlig var Mlle. Peccorini en nydelig Linda, og hun sang sit vanskelige Parti baade med Smag og Følelse, ligesom hendes Spil viste at hun ret var trængt ind i Rollens Aand. Som et meget heldigt Moment maae vi nævne hendes Overgang til Vanvidet i det Øieblik han faaer Budskab om sin Elskers Troløshed. Hr. Castellan var ikke ret vel ved Stemme; desuagtet sang han Meget af Partiet særdeles smukt, f. Ex. Duetten i anden Act, som synes at være ny indlagt. Hr. Guichardi gav Faderen med dyb Følelse; at han i Exstasen ikke lægger Baand paa sin stundom altfor kraftige Stemme, er vistnok til at undskylde. Pierettos Altparti blev denne Gang udført af Mad. Ricci, som uagtet hun er decideret Sopran, dog sang Romancerne i første Act særdeles vel. Præfecten gaves heldigt af Hr. Scapini. Hr. Paltrinieres Udførelse af den comiske Marquis kjende vi fra tidligere Tid, men han nød ikke dennegang nogen Understøttelse af Børnechorene, som ved Operaens første Opførelse gav den, for Sjeldenhedens Skyld, en forøget Tiltrækningskraft. I øvrigt sporedes der hist og her nogen Mangel paa Sammenspil, ligesom Udførelsen af Chorene lod endeel tilbage at ønske; men denne Anke vil forhaaventlig kunne bortfalde ved en Gjentagelse.