Saa er der Hofteatret.
Vi skal se bort fra dets nuværende Tilstand; det maa let kunne istandsættes. En Benyttelse maa derefter nemt kunne findes til det.
Hvis ikke Københavns Arbejdere allerede havde el Par Teatre, var Hofteatret i det ny Københavns Slot selvskreven til deres Brug. Nu er det jo saadan, at her i al Almindelighed er Teaternød; Folk ligger og søger om Bevilling eller vilde gøre det, om de havde et Sted at ty til, og saaledes kan den Scene, som Høedt og Michael Wiehe gjorde berømt, udmærket opleve den Dag, da Lyset straaler, hvor der nu kun er støvede Minder.
Det kan ogsaa anføres, at vore mange Komiteer for Velgørenhedsforestillinger ofte savner et Teater. Som det er i Øjeblikket, er Hofteatret i alt Fald et værdigt Led i Ruinen og fortjener at reddes sammen med den.