Kjøbenbavn den 26de Januar 1843
Hoftheatret. – Det italienske Operaselskab har erhvervet sig Krav paa enhver sand Musikvens taknemmelige Anerkjendelse ved paany at gjøre vort Publicum bekjendt med et af den ældre italienske Skoles fortrinligste Mesterværker, Cimarosa’s verdensberømte Opera buffa, ”il matremonio secreto.” For mange Aar siden er denne Opera ogsaa opført paa vor Scene, men er senere tilligemed saa meget Andet Fortræffeligt, Gud veed af hvilken Grund, henlagt; søger man end Forgjæves i denne Composition den mymodens overlæssede og ørekildrende Instrumentering, der i vore Dage saa ofte anvendes paa Sangens Bekostning, saa vil man her finde desto større Melodirigdom, desto renere og klarere Harmoni, uden at man dog i nogen Henseende savner den musikalske Effect. Og hvilket Liv og hvilken Lystighed er der ikke i denne Musik, som man kalder gammeldags! – Ja vistnok er den gammeldags, men ogsaa, som saa meget andet Gammeldags, solid, og, ligesom den allerede har overlevet et stort Antal af Døgnets Producter, saaledes ere vi overbeviste om, at den ogsaa i Fremtiden vil hævde sin Ret, og Cimarosa vil blive nævnet ved Siden af Mozart og Haydn saalænge der endnu lever ægte Musiksands i Verden. – Den Udførelse, der bliver denne Opera til Deel paa Hoftheatret, er baade i dramatisk og musikalsk Henseende i det Hele taget meget tilfredsstillende og udmærker sig ved et godt Ensemble; især maae vi udhæve Damerne Mazza og Forconi, der med meget Lune og Humor udføre deres underholdende Partier, hvorimod det ikke i den Grad lykkedes Mslle Sori at hæve sin Rolle, skjøndt hendes Flid var umiskjendelig og hendes Udførelse af Sangpartiet ret heldig. Den fortræffelige Terzet mellem disse tre Damer i lste Act blev paa Publikums Forlangende gjentaget, uagtet den er meget anstrengende at synge. Hr. Rocca afgiver som Geronimo et nyt Beviis for sit Talent som Buffosanger; kun ville vi ønske, at han talte lidt mindre og sang lidt mere; den parlerende Maade kan allenfals tillades i Recitativerne, men bør i de egentlige Sangnummere neppe anvendes i den Grad, som Hr. Rocca gjør det. Hr. Paltrinieri er som sædvanlig correct og elegant, og Hr. Rossi synger sit Parti meget smukt og maatte igaar Aftes efter Opfordring gjentage sin Arie i 2den Aet. Uagtet flere af Bladene gjentagne Gangne have gjort opmærksom paa det Ubillige i den evindelige Raaben da Capo, vedbliver dog dette Uvæesen, (thi dertil er det nu udartet), bestandig at florere baade til Skade for Sangerne og i Grunden ogsaa for Publikum. Vi skulle derfor, idet vi forøvrigt henholde os til hvad der baade af os og Andre tidligere er yttret om denne Sag, endnu kun tilføie, at de Faa, der tage Initiativet med Dacaporaabet, derved anmasse sig den Surpremati over det hele øvrige Publikum, som slet ikke tilkommer det; thi den eneste Maade, hvorpaa man kan tilkjendegive, at man ikke ønsker Gjentagelse af et eller andet Sangnummer, er ved at hysse, naar Dacoporaabet lyder; men da denne Yttring let kan misforstaaes som om den gjaldt den foregaaende Præstation, afholder man sig naturligviis hellere fra den og bliver saaledes tvungen til at høre Noget imod sin Villie.
14.
