Hoftheatret der før, som Du veed, var en hæslig gammel Kasse, er nu ved Troldmanden Koch, som en Phønix steget op af sin Aske og er bleven meget smukt. De fæle Piller, der berøvede Folk Synet ere tagne bort. Alting smagfuldt, foran med Forgyldning og hvide Blomster, indvendig i Logerne rødt, hvilket giver Liv i det Hele.
Igaar Aftes blev Hoftheatret indviet. Kongen var der, der var fri Comødie, og Billetter uddelte til Creti og Pleti – men – besynderlig nok – jeg var glemt! Man undrer sig naturligviis derover. Det maa være en Distraction af Kammerherre Levetzau.