24. november 1829

Brev fra C.E.F. Weyse til J.F. Frøhlich

C.E.F. Weyse omtaler koncerter på Hofteatret i et længere brev

Men Stop! først skulde man dog fortælle den unge nysgjerrige Mand lidt Nyt fra det gamle Kjøbenhavn. Also ist hier gewesen Madam Milder, der endnu har en fortreffelig Stemme, og synger simple Ting overmaade godt. Ved Hoffet behagede hun ikke, og Publicumet klappede og bravoede paa hendes første Concert skjøndt just ikke saa overmaade; men ved hendes anden Concert i Hoftheatret var Huset kun halvt fyldt, skjøndt hun kun tog 1 R for Billetten. Ferner war hier Hr Professor Moscheles, som jeg rigtig nok erkjender for at være den meest fuldendte Fortepianospiller jeg nogensinde har hørt, thi der er i Henseende til Executionen, Alt hvad man kan forlange: fortræffeligt Anslag, Lethed og Kraft, en Fandens Færdighed og Præcision, og den fineste Nuancering i Foredraget. Som det synes var Manden ogsaa ganske vel tilfreds med Undertegnede; som Lose har fortalt mig, blev han i Særdeleshed førstegang temmelig overrasket, thi De veed, at alle de Folk daraussen ansee Norden for et Slags Barbarie. Da jeg den sidste Gang var hos ham, for at tage Afsked, kom Talen hendelsesvis paa 5/4 Takt, hvorom han paastod at der ikke kunde udføres noget alvorligt. Da jeg nu forsikkrede ham, at jeg mange Gange havde spillet meget alvorligt i samme Takt, ønskede han deraf at høre en Prøve. Og Professoren satte sig ned, og spilte en Fantasie af en høj tragisk Charakteer, med alle mulige Figurer og Vanskeligheder, snart forte snart dolce, consequent i 5/4 Takt, og det er godt Quarteer, kort at fortælle aus dem ff med virkelig Begeistring, som jeg endnu aldrig havde spillet for ham; thi saa tidt dette og var skeet, altid følte jeg mig lidt geneert. – Da jeg var færdig sprang han op og faldt mig om Halsen, og forsikkrede: at jeg havde overtruffet mig selv, og at han ikke havde troet, at sligt var muligt. Voyez vous? so ein Mann bin ich!!! – Da jeg alt var ude paa Trappen, kom han endnu engang rendendes efter mig, for at embrassere mig og takke for den ham gjorte extraordinaire Fornøjelse, contentement og Satisfakzion & &. Enfin, Manden har ved sit Ophold her været særdeles artig imod mig, og (hvilket jeg endnu næsten aldrig før har oplevet ved en reisende Kunstner udenlands fra) virkelig interesseert sig for mig. Min Maneer, at spille i venstre Haand tremolando senza sordini en Melodie, var ham ny, og behagede ham særdeles. Han reiser nu herfra til Paris, saa kan De selv lære ham at kjende. Hils ham da ret mange Gange fra mig. – Han har gjort brillante Affærer her, thi saavel i det store Theater som paa Hofth tog han dobbelte Priser, og havde han havt fire Gange saa mange Billetter, han havde solgt dem allesammen. Endelig var her endnu en dygtig Fløjtespiller fra Paris, Guilion, der ogsaa fandt megen Bifald ved propfuldt Huus. Og i disse Dage er Fürstenau kommet hertil, saa det for denne Saison ikke mangler paa Virtuoser.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Sven Lunn og Erik Reitzel-Nielsen (udg.): C. E. F. Weyse. Breve, Bd. I, København 1964, s. 78-79

Læs også