Forsaavidt som de oprørske Hoveder, der enten erholde eller forlange deres Afsked, have den Plan i Baghold at etablere offentlige Skuespil paa Hoftheatret, som H. M. Kongen kunde overlade dem til Afbenyttelse, da kan Ingen bedre end Hr. Ministeren betage dem alt Haab herom. Thi vel kan Kongen overlade dem sit Theater, men han kan, under den nuværende Forfatning ikke give dem noget Privilegium paa at opføre Skuespil, hvilket vilde være stridende mod det Kongelige Theaters Privilegier. Ved alle saadanne Concessioner har Praxis stedse været og maa nødvendig være følgende: Justitsministeriet, som har at meddele Concessionen, henvender sig til Cultusministeriet for at høre, om der er Noget til Hinder for det Kgl. Theaters Vedkommende. Cultusministeriet hører i denne Anledning Theaterdirecteurens Betænkning, og det staar saaledes altid i Cultusministeriets Magt at forhindre Concessionen. En Undtagelse fra denne Fremgangsmaade skeete ved Engagementet af den italienske Operatroupe paa Hoftheatret. Jeg klagede i sin Tid derover til Ministeriet, men erholdt til Svar, at i Betragtning af Omstændighederne var der ikke Noget at gjøre derved. Jeg har forstaaet Dette saaledes, at da Troupen nu engang var tilstede, engageret af Kongen, var det for sildigt at forebygge den ulovlige Handling. Men derimod, naar Planen kjendes iforveien, falder denne Hindring bort; og jeg troer, at naar Hr. Ministeren vil gjøre Oprørerne bekjendte med denne Side af Sagen, vil al Pukken paa Afsked reduceres til Intet.