En Theaterbegivenhed af historisk Art var de tre paa Anker Kirkebys Forslag af ”Politiken” paa Hoftheatret arrangerede Mindeforestillinger, hvis Komité var alsidig sammensat. Programmet: ”Kærlighed og Lykketræf” – Marivaux’s skælmske Komedie – og Galeottis Ballet ”Amors og Balletmesterens Luner” til Jens Lolles gratiøse Musik havde det 18de Aarhundredes Kolorit. Det gamle Theaterrum var bleven underkastet en grundig Renselse for ældgammelt Støv, men de mugne Lugt havde man ikke helt kunnet fordrive. Brandvæsnet, der altid med Argusøjne har vogtet paa dette brandfarlige Lokale, havde forlangt en ydre Trappe bygget, gennem hvilken Publikum kunde bevæge sig op i det historisk navnkundige Theater, som nu skulde forsvinde.
27. august 1856
Maskerade på Hofteatret
Periode – 1850-1859
Emner – Maskerader
Katalogiseringer – Aviser
