Arbejderne var begyndt at jævne det gamle Teater med Jorden og der herskede en enorm Travlhed for at faa det nye færdigt til efter Ferien, men da vi naaede August Maaned og Danseskolen skulde begynde, var man endnu langt fra færdig med de indvendige Indretninger i det nye Teater, og som Følge deraf om vi til at begynde 14 Dage senere paa Skolen og Teaterbestyrelsen havde faaet det arrangeret saaledes, at Danseskolen og Prøverne skulde findested paa det gamle kgl. Hofteater i Christiansborg Slots Buegange. Man mærkede straks, at dette Teater hørte under Hofetaten. Opgangen var til venstre for Slottet i Buegangen og på Indgangsdøren var anbragt en stor Dørplade med Paaskrift: Opgang til Overhofmarschallatet, denne Plade imponerede os straks. Kom man saa op ad den nogenlunde brede Vindeltrappe til 1. Sal gik man gennem en Glasdør og blev saa modtaget af den rødkjoleklædte Opsynsmand ved Teatret, der boede her med sin Familie, der bestod af Hustru og to Døtre, Manden hed Sørensen, en meget borgerligt Navn i disse kongelige Omgivelser. Af Hr. Sørensen blev man ledet op af en meget mørk trappe og pludselig befandt man sig paa Scenen. Denne var lille og naturligvis forfalden. Da det var forbundet med Brandfare at spille ved Lys, var enhver aftenlig Forestilling forbudt af Brandvæsenet. Efter at have kastet et flygtigt Blik over Scenen fulgte vi videre med Hr. Sørensen, der øjensynlig var glad ved at faa Lejlighed til at vise os omkring og opfriske sine Lokalekundskaber, og kom til Paaklædningsværelserne, hvilke vi først naaede efter at have besteget en smal Trappe. Værelserne var meget lavloftede, men der var ikke noget at klage over Størrelsen af disse, vi Drenge valgte selvfølgelig det største og lyseste og Pigebørnene fik Værelse i Flugt med Scenen. Det varede ikke længe før vi følte os hjemme her og nu snusede vi omkring alle Vegne, vi prøvede at hejse For- og Bagtæpper ned og masede med kulisser og alt til Faget henhørende, vi var snart i Kælder og snart paa Loft, men hvad der især morede os, var at krybe op, ligesaa højt i kunde komme paa Kulissestigerne og saa sætte disse i en slingrende Bevægelse, hvorved vi fik os en ordentlig Gyngetur. Dette var Hr. Sørensen for meget, det stødte hans Hofembedsmandsværdighed, at se sit kære gamle Hofteater blive behandlet paa en saa lidt standsmæssig Maade og han kom en Dag op paa Scenen, stillede sig midt paa denne, saa sig omkring og blev meget vred ved at finde os hver paa sin Stige slingrende frem og tilbage, naturligvis skældte han os ud og truede os med, at hvis vi ikke opførte os som pæne og artige Drenge, maatte han se sig nødsaget til at klage over os til Overhofmarschalen. Danseskolen begyndte som sædvanlig Kl. 9, vi dansede paa Scenen, hvor Hr. Brodersen sad paa en Stol nede ved Rampen og eksaminerede os. Enkelte Prøver blev afholdt paa Hofteatret, men det var saa faa som muligt, da det ny Teater var færdigt til at tages i Brug til Prøverne den 1. Oktober, men først den 15. Oktober kunde det aabned for Publikum.
1. januar 1874
Christian Christensens erindringer
Balletmester Christian Christensen mindes danseskolen på Hofteatret i sine erindringer
Perioder
Emner
Katalogisering
Forlæg
Teatermuseet i Hofteatret: Christian Christensens upublicerede erindringer
Læs også
1. september 1855
Vilhelm Bergsøe mindes sæsonen 1855-1856
Periode – 1850-1859
Katalogiseringer – Erindringer