Han gik kl. 7, og jeg tog sammen med Baronen og Madame Krüdener til slottet, hvor der var maskebal for fornemme folk i teatret. Der mødte vi Kongen, den Kongelige familie og hele hoffet med et straalende følge af udenlandske ministre &c. Mændene var i domino (hvidt og lyserødt var dominerende farver) og uden hat; damerne i almindelig dragt, uden nogen form for forklædning. Kongen danser hele tiden, saavel i kontradanse som menuetter, uden at mæle et eneste ord, alt imedens han gør grimasser med øjne og mund som en sindssyg. De damer, han danser med, har betroet mig, at han klemmer deres haand og undertiden tilhvisker dem uanstændige ting. Ingen svarer ham, selv om han taler til dem.
Hans søn, Kronprinsen (eller crown-prince, som de siger) er en unge mand paa højst 19 aar og i høj grad energisk. Has hud er kridhvid og hans haar som hvidt hør. Som jeg allerede har sagt, er hans ansigt forvredet, fordi venstre underkæbe er skæv. Han bevæger sig hele tiden, saaledes at det er vanskeligt at opnaa et roligt øjeblik til at danne sig en mening om denne fysiske defekt. På sin vis og i kraft af denne lidelse, er der overordentlig megen lighed med don J.M. Cagigal og hans søn, Juanito, da han var 14 aar. Men prinsesse Louise, hans søster, der maa være en 17 aar, er aldeles henrivende; hendes skikkelse er saare elegant, om end hun er lille af vækst, og hun elsker at danse – hun er elskværdig og meget sød.
Arveprins Frederik, kongens broder, pukkelrygget, forvoxet og saa lapset og dansegal, at det faar mig til at tro, at han endnu ikke er klar over, at hans person er behæftet med omtalte skavanker, siden han har saa store prætentioner.
Almindeligvis danses der engelske kontradanse; én serie, hvori kongefamilien og deres nærmeste bekendte deltager, og en anden, hvori de øvrige indbudte personer fra byen tager del. Dette og et stort bord, hvor man spille Banco eller Farao i baggrunden af scenen, optager hele teatret. Ved halvtolvtiden gik hoffet ind for at soupere alene i en tilstødende salon, og de øvrige standspersoner i en anden. Mit selskab forlod mig, og det varede saaledes lidt, før jeg kunde komme ind. Jeg gik derfor lidt rundt, da marskalken, Prinsens favorit, Mr de Revenfeldt – til hvem kammerherre Mønsbach (Mansbak) fra Frederikshald havde skrevet om mig – fik øje paa mig og høfligt tilbød mig den plads, han just havde forladt ved siden af Baron de la Houze, hvor jeg saa souperede og talte ret meget md samme &c. Efter maaltidet vendte man tilbage til ballet, der tog fat igen med fornyet iver og styrke (med undtagelse af Banco-spillet, hvor der slet ingen pause havde været). Medens jeg stod der og talte med Souza, La Houze, &c., kom en garderofficer hen til mig, og samtidig kom Prinsen af Holstein-Augustenburg (Augustambourg), Prinsesse Louises gemal, meget venligt hen for at tale med mig, da han vidste, at jeg havde været i Norge. Vi førte en længere samtale, hvorunder jeg forstod, at han gerne vilde informeres, og at han dømte meget forstandigt om mange ting: bøndernes velstand i hint land, landets tilstand, vilkaarne for handel, fiskeri, minedrift &c. – det var hovedemnerne. – Vi talte ligeledes om Rusland og om Kejserinden, russisk lovgivning &c, og han gjorde ligeledes den bemærkning, at det forekom ham, at der i de officielle skrivelser med alle deres omsvøb ar alt for mange pompøse og opstyltede udtryk – f.eks. naar man i indledninger &c ustandseligt gentog bemærkninger som ”Det er min agt at bevise Dem den gunst!” eller ”bevidne Dem den naade” &c. Jeg sagde ham, at det jo kun var den gængse form, fordi Suverænens aand var helt anderledes.
Krüdener kom for at hente mig, da Madame nu ønskede at komme hjem. Hans Højhed tog afsked med mig med største godhed og forsikrede mig om, at det havde været ham en stor fornøjelse at lære mig at kende. Jeg takkede ham tusinde gange og trak mig tilbage. Klokken var allerede ca. 2 om morgenen. Men det kunne ikke andet end give mig fred i sindet at se, hvordan de udenlandske ministre trak sig tilbage og forlod hoffet, som stadig dansede, og hvordan ingen af Regeringens ministre viste sig her! og hvordan man heraf ser, at kronede hoveder er taabelige og barnagtige!