Som jeg allerede har omtalt, studerede min Fader Sprog, saa længe han levede. Hver Aften, naar jeg var kommen i Seng, gik Moder ind til ham i hans Arbejdsværelse, og dér læste de to Gamle sammen det Sprog, der i Øjeblikket interesserede dem mest. Var der Lejlighed til det, tog de Timer hos en eller anden Udlænding, der opholdt sig i Byen. Saaledes var der en Vinter i Kjøbenhavn et italiensk Operaselskab, som gav Forestillinger i det lille Hoftheater paa Christiansborg, og en af Sangerne, ved Navn Barbieri, kom hjem og læste Italiensk med dem, et Sprog, Fader studerede med Forkærlighed.
3. oktober 1875
Carl Behrens (1867-1946) mindes trylleri og magi på Hofteatret
Periode – 1870-1879
Katalogiseringer – Erindringer
