En særlig Adspredelse for Kongen og Dronningen fulgte endnu i dette Efteraar, da det italienske Operaselskab aabnede sine Forestillinger paa Vesterbros nye Theater, hvorfra de senere gik over til Hoftheatret. Kongen og Dronningen kjendte jo forinden den italienske Syngemaade; men for det store Publicum var dette næsten aldeles ukjendt. Der var en Liv og en Varme, en Kraft og en Farve i denne Sang, som lod forglemme de forfærdelige Sujetter, som den var underlagt. Primadonnaen var den lille, men nydelige Madame Forconi, der henrev Publicum ved sin Stemmes Klarhed og ved sit Foredrag, Tenorist var Rossi, der, uagtet han formelig detonerede, dog vidste at henrive ved sin Sang, ogsaa de tvende betydeligere Medlemmer af Selskabet Baritonisten Paltrinieri og Bassisten Torre tiltalte i høi Grad. Chorene vare derimod slette og Orchesteret ikke meget bedre; men Henrykkelse, som var paakommet Publicum, lod ganske glemme dette.