Kongen var nu ogsaa d. 17de Mai i Hoftheatret og bivaanede en Studentercomoedie. Det var vistnok første Gang, at en Konge her i Danmark var set i saadant ungdommeligt Lag. I den Kongelige Loge saas foruden et lidet Følge Professor Clausen og Foreningens Seniorer. Kongen morede sig fortræffeligt og blev hilst med følgende lille smukke Sang, der var fri for al det Skryderi om Kongens Egenskaber, som dengang hørte til Tonen:

Velkommen Kong Frederik til Ungdommens Fest!
Velkommen imellem Studenter!
Ei før har vi hilset en Kongelig Gjæst,
Og Andre end Dig vi ei venter;
Thi hvem var endnu
Saa jevn i sin Hu
Saa glad og saa tryg blandt sit Folk som Du.

Kun Fattige er vi og magte kun lidt
Men Ungdommens Glæde vi eie;
Vort lystige Lune vil tumle sig frit
Vort dristige Ord vi ei veie
Vi ved jo, naar blot
Vi mener det godt
Dit Øre ei saare det vil, vor Drot!

Vær hilset, vær takket, at dele Du vil
I Aften vor Skjemt og vor Latter!
Derude i Livets alvorlige Spil
Engang Du skal finde os atter;
Med Mund og med Pen
Med Sværd om vor Lænd
For Dig og vort Land vil vi slaae som Mænd.

Dagen efter tog Kongen ud for at se det af ham kjøbte Landsted Skodsborg eller Skorsborg, som det dengang endnu kaldtes.