Hr. Redaecteur!
De har muligen lagt Mærke til, at ”den berlingske Tidendes” dramatiske Anmelder i Bladets Mandagsnumer har fældet en Fordømmelsesdom over det derværende italienske Operaselskab efter dets første Forestilling og udtalt som sin Mening, at paa en enkelt Undtagelse nær har Directeuren været meget uheldig i Valget af Medlemmerne. For dem, der kjende den Maade, hvorpaa Kritiken besørges i dette saa anseelige Blad, vilde vel denne Dom kun have synderligt lidet at betyde; men der gives desværre ikke Faa blandt Publikum, der antage en med den tilbørlige Suffisance fremsat Mening som et Evangelium, uden selv at undersøge dens Rigtighed eller uden at dens Competence, som uden Videre vover at fælde den. Det turde maaskee derfor ikke være overflødigt at gjøre opmærksom paa baade det Uskaansomme og det Uretfærdige i hiin Dom, hvorom Enhver vilde have kunnet overbevise sig, der, som Inds. af nærværende Skrivelse, var tilstede ved den af Italienerne i Fredags Aftes givne Forestilling. Selskabet er ligesaa godt om ikke bedre end De, man træffer paa i de større Stæder i Udlandet, maaskee med Undtagelse af Paris, Wien. London og St. Petersborg. Baritonisten har en ypperlig klangfuld Stemme, og er i det Hele en fuldendt dramatisk Sanger; Bassisten har ligeledes en god omfangsrig Stemme, og hvad Primadonnaen angaaer, da er dun en i høi Grad kunstnerisk uddannet Sangerinde, hvis Stemme vel har tabt noget af sin Friskhed, men dog altid, naar den ikke forceres, er smuk og tiltalende. Dette viste hun navnlig ved Udførelsen i Fredags Aftes af Variationerne af ”Pietro il grande” og Cavatinen af ”Nabuccodonosor”, for hvilke hun høstede fortjent Bifald og blev fremkaldt. Unegtelig er Tenoristen meget uheldig, forsaavidt som hans Stemmemidler ere ubetydelige og han aldeles savner ethvert Spor af dramatisk Talent; men naar man nu veed, at han ikke har været bestemt for Ernanis Parti, og at den Sanger, som skulde udføre Det, ved tilfældige Omstændigheder blev forhindret fra at ankomme betids hertil Staden, saa ligger dog heri en gyldig Grund til at være skaansom i sin Bedømmelse eller overhovedet til at opsætte den, især da man ialtsald dog ikke kan være blind for hvilken uheldig Indflydelse den Omstændighed, at en af de vigtigste Roller er i Hænderne paa en daarlig Skuespiller, maa have paa de øvrige Rollehavende og Ensemblet. Man seer saaledes, at Direeteuren istedetfor at have været uheldig paa een Undtagelse nær, tvertimod har været Heldig paa een Undtagelse nær.
Red. Af ”Berl. Tid” har imidlertid ikke alene tilladt sin Kritikus at gjøre et Attentat mod det italienske Selskabs Tilværelse. Han Har selv – Hvad man virkelig ikke kan begribe, naar man iøvrigt kjender Hans Humanitet – søgt at sætte Folk, der muligen kunde have Lyst til at gaae i Hoftheatret, en alvorlig Skræk i Blodet, ved i selv samme Nr. at optage en Artikel om den Fare, de udsættes for ved en der muligen opkommende Ildsvaade. Men denne Fare er alene tilstede i Indsenderens frygtsomme Hjerne. Havde han gjort sig den Ulejlighed at undersøge Localiteterne, forinden han skrev, saa vilde han næppe kunne være fremkommen med saadanne Sotiser. Fra Theatret føre Udgange, der alle staae i Forbindelse med de øvrige Dele af Slottet, og hvorhen Tilskuerne med Lethed vilde kunne tye; desuden afgiver Steenbalkonen udenfor Theatret, hvortil der findes 5 Udgange, der med Lethed kunne aabnes, en Tilflugt, der er saameget sikkrere, som den har egne Trappegange, hvoraf den ene befinder sig i Nærheden as Hofbageriet, og der gives saaledes faa Theatre, hvor Faren er mindre for de Beføgende i Ildebrandstilfælde, end Hoftheatret. Gjerne kan det indrømmes, at Hovedtrapperne til Theatret ere smalle og steile, og at det sikkert vilde være ønskeligt, om der anbragtes bedre og bredere, men dette er kun Beqvemmeligheds Hensyn, som Intet har at bestille med Frygten for Ildsvaade, og derfor ikke burde bringes i Forbindelse dermed, uden forsaavidt man har til Hensigt at skræmme Folk bort fra Theatret.
I det Haab, at De optager nærværende Linier, tegner jeg mig Deres
5. 21.
