3. juni 1876

Læserbrev

En teatergæst klager over påførte skader i Hofteatret

Pladserne i Hoftheatret. Hr Redaktør! Til en privat Aftenunderholdning, som et Par af det kgl. Theaters Kunstnere den 3die ds. ”med kgl. allernaadigst Tilladelse” gav paa Hoftheatret, indfandt Indsenderen sig med tvende Damer, hvoraf den ene, der er ubemidlet, kun sjeldent kommer paa Komedie og derfor til denne Fest havde iført sig sin bedste Pynt.
Ved vor Hjemkomst overraskedes vi imidlertid meget ubehagelig ved at finde vore Klæder ganske oversmurte med rød Oliefarve, og da dette kun har kunnet ske under vort Ophold i den Loge, hvortil vi havde taget Billetter, fremgaar heraf, at bemeldte Kunstnere eller Overhofmarschallatet – hvem af disse der er ”rette Vedkommende”, veed jeg ikke – have brugt den højst uheldige og lidet hensynsfulde Fremgangsmaade at lade Tilskuerpladserne – i hvert Fald 1ste Etages Loge Nr. 8 – oliemale saa kort forinden den til Aftenunderholdningen berammede Aften, at Farven endnu var vaad og derfor smittede af paa Alt, hvad der kom i Berøring med den. Man tænke sig, hvad det vil sige, hvis samtlige 6-800 mere eller mindre bemidlede Mennesker, der fyldte det udsolgte Hus, have været Offere for den samme dekorative Hensynsløshed.
Da den eller de Paagjældende, saasnart de blive bekjendt med, hvad der er sket, formentlig ville erkjende at have en Forpligtelse til at godt giøre de Skadelidte det Tab, der er fremstaaet ved denne deres Mangel paa Omsigt og Hensyn, anmodes De. Hr. Redaktør! om at have den Godhed at optage disse Linier i Deres ærede Blad

V. v.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Dagbladet (København), 19. juni 1876, s. 2

Læs også