Det var under uheldige Auspicier, at Heiberg begyndte Sæsonen 1855-56, der var min første ved det kgl. Teater, han havde ikke blot mistet flere af Teatrets betydeligste Skuespillere, som Michael Wiehe, Høedt og Nielsen, men Kammerraad Lange, der af Kongen havde faaet overladt Hofteatret, havde her med de to førstnævnte som Stjerner samlet et godt Personale, og Hofteatret blev hurtigt en farlig Konkurrent til det kgl. Teater. I December 1855 modtog jeg fra Lange et meget fordelagtigt Tilbud om Engagement, men baade Hall, der da var Kultusminister, og Heiberg fraraadede mig at modtage det, da jeg snart, forsikrede de mig begge, vilde faa Repertoire og fast Ansættelse ved det kgl. Teater, og i Tillid til disse Løfter afslog jeg Langes Tilbud.
Hofteatret havde saa godt som hver Aften fuldt Hus, medens det Kongelige jævnligt spillede for tyndt Hus. En Aften, da Elverhøj gik, vakte gamle Rosenkilde, der spillede Bjørn, stor Latter med en ellers upaaagtet Replik, som han i Monologen i 2den Akt siger ud af Vinduet: ”Nej – her er Ingen – her er slet Ingen!” En senere Aften – det var Søndag den 17. Pebr. 1856 – gik Dina for meget tyndt Hus. I en Mellemakt viste Heiberg sig i Selskabsdragt og hvidt Halstørklæde ; efter Sigende kom han fra en Diner hos Etatsraad Suhr. Phister, der spillede den fordrukne Mursvend Paul Gebhard, stod fuldt maskeret og kostymeret og kiggede ud igennem Fortæppet. Da han opdagede Heiberg, foer Drilleaanden i ham og med forceret Stemme udbrød han: ”Nej, her er ingen! De er naturligvis i Hofteatret.” Heiberg blev irriteret og i Stedet for at lade som Intet, indlod han sig i en højrøstet og ophidset Ord vekslen med Phister; den afbrødes dog heldigvis snart, da Tæppet skulde gaa op. Det Hele tog sig meget komisk ud, Phister med det røde, fordrukne Murerfjæs ligeoverfor Heiberg i fuld Galla.