Kl. 5 gik vi alle til Weisvoigts. Kl. 6½ gik vi alle derfra til Hoftheatret paa Slottet for at se machanicus Enslens mechaniske kunsstykker. Først 3 postürer, hvoraf det ene spillede paa fløyte, det andet, et Fruentimmer, paa harmonica etc. det 3die talte, Sang som og blæste paa trompet. Dernæst et postür, som herlig voltigerede paa Linie, havde megen Bevægelse og i Hovedet, saa den ved Rysten og nikken svarede paa alt, hvad der blev spurgt om. Dernæst en rytter paa en overmaade stor og prægtig Hest, blot oppustet af Luft; rytteren blev skudt og segnede traurig død nedad mod Iorden, langsom og skiønt ved det Luften gik ud. Man opfyldte ham med Luft igien, da han lidt efter lidt blev levende igien. En ballon, opfyldt med let Luft, blev og kastet hen iblandt tilskuerne, som let kunne kastet tilbage til Theatret igien. Derefter ved foregaaende Torden, og efter at der var giort gandske mørkt, lod sig lyse aander til syne, dog først Friderich 2. af Preussen og kejser Joseph 2. i fuld korpus og Klæder meget lignende, den ene efter den anden, der blev til af en Stierne. Saa Lauris Grav, hvor laaget Fløy op af Kisten, hun stod op og forsvandt, Petrak kom siden, fandt hende ikke og med skiønne bevægelser beklagede sig. Derefter fremkom en Mængde hvide, dansende aander, som vedvarede længe, de forsvandt stedse i Luften og atter kom til syne igien. Disse syner endtes atter igien med Torden. Det var altsammen meget vel. Synerne syntes mig noget af det indtagneste, da, om man skulle forestille sig aanders syne, kunne det ikke vel være paa anden Maade, det var tankefuldt og behagelig, man syntes at befinde sig i skyggernes rige. Saa Frue Kloumand, der nu var bleven gammel, men dog behagelig endnu.