Nogle Aar forud, den 16. Oktbr. 1911, var jeg Medstifter af »Selskabet for dansk Teaterhistorie«, som i Overværelse af bl. a. Dr. Carl Jacobsen, Teaterchef Weis og Direktør Karl Mantzius blev grundlagt i Det kgl. Teaters Foyer. Dr. Mantzius redegjorde for Tanken, der først og fremmest gik ud paa at faa et teaterhistorisk Museum oprettet, »for dog derved billedligt set at bevare et Indtryk af den flygtige Skuespilkunst«. Jeg tog Ordet og slog et Slag for det ubenyttede, tidligere Hofteaters Anvendelse, og det var øjensynligt, at Dr. Jacobsen var en interesseret Tilhører til dette Forslag. Men Dr. Mantzius afviste overlegent Idéen som daarligt underbygget, idet han mente at vide fra Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen, at Hofteatret skulde nedrives og Pladsen anvendes til Boliger for Hofpersonalet. Man troede dengang, at Kongen agtede at bo paa Christiansborg. 0g desuden vilde et Museums Indretning i det gamle Rum kræve saa store økonomiske Ofre, at et nystiftet Selskab ikke kunde belastes med dem. Min ldé blev med andre Ord grundigt droppet, og min Bror bebrejdede mig bagefter, at jeg havde fremsat den. Jeg kunde dog gerne lade være med at »dumme mig« i hans Nærværelse, sagde han. Men inde i mig selv vedblev den at leve.